46 / 603
42
TIDLIGERE UNDERVISNING OG EKSAMINER.
dom er endnu ikke ganske hævet. Dog maa vi med Fornøjelse
tilstaa, at de Lærlinge, som sendes os fra Stifterne i Danmark og
Norge, er for den største Del ret gode Subjekter«.
T s c h e r n i n g
siger, at førend 1837 blev Eleverne i Regelen ved
deres Ankomst prøvet noget i de almindelige Skolevidenskaber og
1 Smedning, men under de bestaaende Forhold maatte mangen
Elev med meget tarvelige Skolekundskaber antages. 1837 blev der
indrettet en Præliminæreksamen, som ordnedes nærmest i Over
ensstemmelse med hvad der fordredes som Forberedelse ved Forsl-
eksamen, dog uden Prøve i Fransk. Denne Eksamen kunde dog
tages under Opholdet ved Skolen. Den 7. Septbr. 1838 indrettedes
ved U n iv e r s ite t e t en a lm in d e lig F o r b e r e d e ls e s e k s am e n for
alle dem, der uden at være Studenter agtede at indstille sig til
visse Eksamina, derunder Veterinæreksamen. De, der vilde studere
ved Veterinærskolen, vare fritagne for Fransk og Latin (som Farma
ceuterne). De tik Specialkarakterer for 1) Udarbejdelse i Moders-
maalet, 2) Geografi, 3) Fædrelandshistorie, 4) Aritmetik, 5) Geo
metri og 6) Tysk (for tysktalende Dansk). Det tilr a a d e d e s Eleven
at underkaste sig denne Prøve før han begyndte Undervisningen
ved Veterinærskolen, og »han maa i det mindste være sikker paa
at kunne bestaa samme
xh
Aar efter Ankomsten lil Skolen«.
Denne forøgede Fordring til Fordannelse hævede i den føl
gende Tid Elevernes gennemsnitlige Dannelsesniveau og skaffede
Skolen noget mere Tilgang af unge Mennesker fra Købstæderne.
1841 klager
W i t h 1),
der ansaa Kendskab til Landbruget og Fær
dighed i Smedning som saare vigtige Betingelser for den vordende
Dyrlæge, over, at der studerede 14 unge Københavnere men kun
2 Jyder ved Skolen. Blandt disse 14 var dog uden Tvivl flere, der
senere bidrog til at hæve Standen, som H. V.
S t o c k f l e t h
og C. L.
F r i i s
(Stabsdyrlægen).
1837
b e g y n d te m an a t r e fo rm e r e U n d e rv isn in g e n ; dett
skete paa J.
C o l l i n s
Initiativ, der i 1834 var indtraadt i Skolens
Direktion. Man ansatte Dr. med.
H e n r i k B e n d z
som Docent i
Anatomi og tilførte derved Skolen en ny udmærket Arbejdskraft,
der efterhaanden fik den allerstørste Betydning for Undervisningen,
som han paa sit Omraade hævede til et Niveau, der laa langt over
det, hvorpaa den hidtil i Regelen havde bevæget sig. Undervis
ningen i H jæ lp e v id e n s k a b e rn e forbedredes, idet man antog flere
Docenter uden for Skolen til Lærere i disse Fag. Saaledes fik Ele
verne fra 1837—45 Forelæsninger over Fysik og Kemi af den se
nere Universitetsprofessor E. A.
S c h a r l i n g ,
over Botanik (1837—40)
*) Prolcgomena til Veterinærpropædeutiken S. 63.