DenKongligeVeterinærOgLandboHøjskole_1858-1908

43 / 603

VETERINÆRER. 39
digelse og medens B a g g e forestod begge Klinikker — sank det over­
ordentlig stærkt, saaledes at der i 1848 kun behandledes (stationært
og ambulatorisk) 163 -J- 564 Heste, 3 -f- 272 Kvæg, 1 Faar, 87
Svin (amb.), 281 -f- 740 Hunde, 3 -f 41 Katte, 7 andre Pattedyr
og 54 Fugle (amb.) — i alt 2216 Dyr. Senere tillog Antallet af Pa­
tienter stærkt, saaledes at der 1856 behandledes 651 Heste og 259
Hunde paa Skolen og 1290 Heste, 823 Kvæg, 191 Faar, 22 Svin og
255 Hunde ambulatorisk. Til Praktikanternes Befordring ved Syge-
behandlingen i Landdistriktet, der strakte sig omtrent 17a Mil ud i
de forskellige Retninger, holdt Skolen den meste Tid 2 Rideheste.
Kun i B a g g e s Bestyrelsestid (Oktbr. 1847— Juli 1850) holdt Skolen
4 Heste og 1 Vogn. Denne og de 2 Heste tilhørte B a g g e , der mod­
tog Godtgørelse for Brugen; Hestene fodredes ogsaa paa Skolens
Bekostning.
Der er stedse som Regel blevet forlangt en lav B e ta ling for
Kur og Medicin. 1792 gav man dag lig 12 Skilling for en syg Hest
(paa Skolen), dog mindre ved lang Kur eller hvis Hestens Værdi
var ringe. Ved Død eller ufuldstændig Helbredelse betaltes intet.
Efter 1814 fastsatte Klinikbestyreren Prisen efter Skøn. Beta­
lingen varierede i Regelen mellem 3 Mark og 2 Rdl., naaede meget
sjældent 5 Rdl. eller mere. K a s tr a tio n kostede 1 Rdl., Aarelad-
ning af en Hest 2 Mark, Fødselshjælp hos Koen 1 Rdl., Udbødning
af en Gris 1 Mark. Englisering betaltes oprindelig med 10 Rdl.,
senere gjorde man det for 5 Rdl. Sang fug le behandledes i Rege­
len gratis. Om Kurpris for H unde oplyser T s c h e r n i n g intet.
Medens F o r e læ sn in g e rn e naturligvis næsten udelukkende
blev holdte af Skolens Lærere, og til Tider af nogle Hjælpelærere
(Beslaglæren ogsaa en Tid af Beslagmesteren), blev den k lin isk e
V e jledn in g sikkert væsentlig givet af S k o len s Dyrlæge. I de
første Aar — indtil 1796 — og atter fra 1799 til 1804 var der dog
ingen særlig Dyrlæge ansat, men hans Funktion var forenet med
B e s lagm es ter en s. Den første af disse var Tyskeren H olzschwarz,
der var uddannet hos den berømte Veterinær LaF osse i Paris.
1781—92 varetoges Stillingen af G. E wald , en af Abildgaards
første, flinke Elever, saa afW . Thamsen, N. Tinning og 1796—1804
af J. C. Kuhn (der 1796— 99 kun var Dyrlæge). Efter Kuhns Ud­
nævnelse til Dyrlæge ved Kongens Stald blev den særdeles dygtige
J. W. Helper Skolens Dyrlæge. Han var for E. Viborg en ud­
mærket Medarbejder. 1813 gik ogsaa han til Kongens Stald og af­
løstes nu af den dyg tige P rak tiker H. P. Tolstrup (eksam. 1813,
d. 1853), der i den lange Aarrække lige til 1847 var de vordende
danske Dyrlægers Vejleder i deres praktiske Gerning. Den ambu