DenKongligeVeterinærOgLandboHøjskole

VETERINÆRER.

Varme og Lys, men han havde tillige Indtægt af Klinikkerne, først

1 Mk. for hvert behandlet Dyr, efter 1814 Halvdelen af Overskuddet

ved Klinikkerne samt Godtgørelse for Eftersyn med Hestene paa

Torvene. Fra 1834—41 anslaar

T s c h e r n i n g

hans aarlige Pengeind

tægt til omtrent 1400 Rdl., en stor Sum efter Datidens Forhold.

B e s lagm e s te ren lønnedes ogsaa til Delsved Part i Smediens Over

skud;

T s c h e r n i n g

mener, at han 1850 havde i alt 1007 Rdl. foruden

fri Bolig og 3 Favne Brænde.

Fordringerne til E le v e rn e s F o rd a n n e ls e var oprindelig yderst

smaa. De skulde kunne læse og skrive og maatte helst have lært

at smede. I de første Aartier gaves der da ogsaa ved selve Skolen

Undervisning i Regning og Skrivning, det første ophørte 1806, det

sidste gik efterhaanden over til skriftlige Øvelser over opgivne Syg

domme. At A

bildgaard

følte Trykket af Elevernes tarvelige For

dannelse ses af hans Udtalelser 1788: »Et temmelig trættende og

kedeligt Arbejde er det at indgive jævne Mennesker, hvis Tænkning

er uøvet, nogenlunde klare Begreber om naturvidenskabelige Ting«,

men i Fortalen til »Indledning til almindelig Naturkyndighed« 1800

udtaler han og V

iborg

sig paa følgende, ret fornøjelige Maade om

E lev e rn e s aan d e lig e S ta n d p u n k t. »Et andet Spørgsmaal har

man giort os, som vi ikke skulde have kunnet besvare, førend Er

faringen havde lært os det. Dette nemlig: om det er muligt at

bringe sammenhængende videnskabelige Begreber ind i de udyr-

kede og uøvede Hoveder, som man i Almindelighed vælger til at

oplæres og at dannes til Dyrlæger. Vi tvivlede i Begyndelsen selv

om denne Mulighed, og vi lod os derfor nøje med at meddele me

get faa og ikkun de mest enfoldige og almindeligste teoretiske Be

greber; men efterhaanden som vi erfarede at det lykkedes, med

delte vi mere og mere, indtil vi endelig lærte, at mange af disse

Mennesker, som ofte næppe ret kunde læse i en Bog, naar de kom

til Skolen, og som i Begyndelsen intet kunde begribe, omsider fik

den graadigste Videlyst, anstrængte sig for at lære at læse og skrive,

paa det de kunde optegne hvad de lærte, og erhvervede ret gode

teoretiske Kundskaber. Vi tør herom beraabe os paa det Vidnes

byrd, som de oplyste Mænd kunne give, der har beæret vore

Eksaminer med deres Nærværelse. At det ikke lykkes os med

alle, og at det kun lykkes fuldkommen med faa af vore Elever,

vil enhver, som har Erfaring i Opdragelses- og Undervisningsvæ-

sen, let selv kunne slutte. Gamle Fordomme og ringe Agt for

Dyrlægekunsten giorde os desuden megen Vanskelighed i Valget af

de Mennesker, man sendte til Skolen for at oplæres, og man fandt

det næsten latterligt, naar vi erklærede en Lærling for at være

uduelig til Dyrlæge af Mangel paa naturligt Nemme. Denne For-