50 / 603
46
TIDLIGERE UNDERVISNING OG EKSAMINER.
Sygebehandlingen, Medikamenternes Tilberedning samt Orden i
Sygestaldene, dels til at assistere ved Behandlingen af de syge Dyr
udenfor Skolen«. De ansattes oprindelig for 1 Aar med Løn af 12
Rdl. maanedlig og fri Bolig, men man blev efterhaanden nødt til
at forhøje Lønnen og havde endda ondt ved at holde Pladserne
besatte. I 1847 gav man 3 Kandidater hver 300 Rdl. aarlig. En
kelte af Kandidaterne forblev længe ved Skolen, 1 endog i 4 Aar,
1 i 2Vs Aar, men ogsaa nogle meget kort, under Va Aar. Efter
1850, da man paany ansatte en Dyrlæge ved Skolen, holdt man i
Begyndelsen kun 1 Kandidat, senere 2. Hensigten med denne In
stitution har aabenbart væsentlig været at l'aa Skolens store ambu
latoriske Klinik nogenlunde forsvarligt besørget fra den Tid af, da
de ueksaminerede Elever ikke længer skulde passe den. Man har
dog ogsaa villet skaffe den kliniske Lærer og Skolens Dyrlæge mere
Hjælp til Bestridelsen af den stationære Klinik, saaledes siger
T s c h e r n i n g ,
at man i Aarene 1845 og 1846 gav en af Kandidaterne
»som Assistent ved den stationære Klinik en Ekstraløn af 100 Rdl.
ud over den almindelige Løn af 300 Rdl.«
Med Hensyn til S tu d ie tid e n i denne Periode fortjener det at
anføres, at ifølge
T s c h e r n i n g s
Angivelse de sidst dimitterede 20
Dyrlæger (til Udgangen af 1849) i Gennemsnit havde opholdt sig
404/5 Maaned ved Skolen og naar det ambulatoriske Halvaar med
regnes 464A Maaned, medens Tiden i de sidste Aar før 1837 var 41
Maaneder. Dog havde en Fjerdedel af disse 20 Elever gjort sig
færdige paa c. 3 Aar, og Opholdet ved den ambulatoriske Klinik
blev ikke sjældent forkortet. — A n ta lle t a f E le v e r maa i disse
Aar antages at være gaaet noget tilbage, i alt Fald dimitteredes der
i A a ren e 1838—1850 aarlig højst 10 (2 Gange), ellers 5—9 aarlig,
medens der fra 1800—1837 en Gang dimitteredes 20 (1807), 2
Gange 16, 3 Gange 15, 2 Gange 14, 5 Gange 13, 4 Gange 12, 2
Gange 11, 6 Gange 10 og 13 Gange 3—9 aarlig.
Sko len s B e s ty re lse . Fra først af blev der ansat en Over
b e s ty re ls e , bestaaende af Overstutmester
L e v e t z o w
og Staldmester
B u l o w ,
der skulde føre Tilsyn med Overholdelsen af Forstanderens
Instruks. Senere indtraadte en Overstaldmester og en Deputeret i
Generalitetet i Direktionen, og ved Fundatsen 1777 bestemtes det,
at Direktionen skulde bestaa af »en eller flere af Cheferne for de
kgl. Stalde, en eller flere af de Deputerede udi Generalitets- og
Kommissariats-Collegio og Chefen for Kavalleriet, Overstutmesteren
og hvem Kongen ellers dertil vil udnævne«.
1790 blev Stutteriernes og Veterinærskolens Direktioner forenede
indtil 1844, i hvilket Aar Veterinærskolen blev henlagt under en