55 / 603
VETERINÆRER.
51
hans Forstanderskab« i samme Tidsskrifts Bind XIV. En kort Ka
rakteristik maa jeg dog forsøge at give her.
Af allerstørste Betydning for den danske Veterinærskole har
det været, at dens Grundlægger P
eter
C
hristian
A
bildgaard
(f. i
København 22. Decbr. 1740, død 21. Jan. 1801) var en Personlig
hed, der med Rette regnedes for en af Tidens bedste Mænd her
hjemme og som ogsaa nød stor Anseelse i Udlandet. Oprindelig
bestemt til Farmacien fik han en udmærket Uddannelse i Kemi,
studerede derefter Medicin og blev en anset Læge, var endog i
tiere Aar Stadslæge i København. Han var en udmærket og alsi
dig Naturforsker, har indlagt sig Fortjeneste af Zoologien, Mine
ralogien og Fysikken og spillede en ledende Rolle i det natur
videnskabelige Liv herhjemme, var saaledes den egentlige Stifter
af Naturhistorieselskabet 1789. Ogsaa paa mange andre Omraader
af Datidens aandelige Liv indtog han en fremragende Plads, var
Præsident i Landhusholdningsselskabet og Sekretær i Videnskaber
nes Selskab, og lians sociale Position var meget høj. Alt dette
havde Betydning for hans unge Skole, men særlig vigtigt var det,
at han — ligesom næsten alle fremskredne Aander paa hans Tid —
saa sin højeste Opgave i at fremme det ny ttig e , det der kunde
tjene til Landets Fremgang og Borgernes Lykke. »Hellere ulærd
end unyttig«, siger han i Fortalen til sin »Heste- og Kvæglæge«, og
i sil Svar til
R i e g e l s ,
der bebrejdede ham, at hari ikke særlig of
rede sig for det rent videnskabelige Studium af Dyrenes Anatomi
og Fysiologi, idet man ikke kunde regne en Anstalt, der gik ud
paa at uddanne »maskinagtige og uvidenskabelige Dyrlæger« for at
have noget at gøre med de »filosofiske Videnskaber«, hævder A
bild
-
g a a r d
følgende Standpunkt: »Skolens fornemste Øjemed, som jeg
ganske har ofret mig for, var at opøve de »saakaldte Dyrlæger«
mere kyndig og at formindske de Ulykker, som de gør under
Navn af Kur. Og saa vist som Bondens Ruin ofte følger af hans
Husdyrs Sygdom og Død, og det maa anses for nyttigt og Menne
sket værdigt at lindre Nød og aftørre Taarer, saa vist tror jeg, at
denne Skole maa anses for en af Statens nyttigste Indretninger, og
jeg tror, at den Tid og det Arbejde, jeg har anvendt paa dens
Fremme, er vel anvendte, ja bedre end om jeg havde sørget mere
for mil Ry ved lærde Værker«.
Ud fra dette Standpunkt organiserede han sin Skole og gav
den det p r a k tis k e Præg, som fra først af udmærkede den og som
i det væsentlige har kendetegnet den ned gennem Tiderne lige til
den Dag i Dag. Men ved Siden deraf bevirkede den Omstændig
hed, at
A b i l d g a a r d
var en fremragende Naturforsker, hvis hele
Tankegang var præget af Trangen til selvstændig, uhildet Iagttagelse,