41 / 603
c
VETERINÆRER.
37
kort Repetition af samme, især betragtet fysiologisk. Saa foredra
ges det almindelig patologiske, derpaa Læren om Lægemidlerne,
deres Natur og Kræfter og Maaden at tillave og anvende dem;
forud derfor gaar dog de simplere Begyndelsesgrunde til Naturhi
storien, Fysikken og den medicinske Kemi. Derefter følger Vete
rinærøkonomien om Arbejdsdyrenes Valg, Opdræt og Fodring, og
endelig gives der Undervisning om Sygdommene og Maaden, hvor-
paa de helbredes«
( A b i l d g a a r d
1788).
Ifølge E.
V i b o r g s
Fremstilling i hans Efterretning om Veteri
nærskolens Indretning 1792 blev alle Dele af Veterinærvidenskaben
gennemgaaede i 3 Aar. »Man begynder med at give Lærlingene
de allerførste Begreb af Naturlæren og gaar derfra over til Læren
om Lægemidlerne. Til samme Tid afhandles Benlæren og den
økonomiske Del af Videnskaben (o: Husdyravl og -brug) og herpaa
følger Forelæsninger over Anatomien, Sygdommene, Operationerne
og Beslaget. Om Sommeren dyrkes fornemmelig Plantelæren, og
Lærlingene udføres nu og da paa Marken for at lære at kende de
vigtigste Foderurter, de almindeligste Lægeplanter og de Vækster,
som er Husdyrene skadelige. Lærlingene maa ogsaa selv indsamle
de indenlandske Planter, som bruges ved Skolen til syge Dyrs Be
handling, at de derved desto nøjere kan faa Kundskab om disse
Vækster og deres Behandling for at gemmes. Anatomien drives
bestandig om Vinteren. Enhver Lærling, som er i Anatomiroden,
har sin Andel af de døde Kreaturer at anatomere, hvilken han
siden offentlig maa forklare for sine Medlærlinge. Alle Kreaturer,
som dør i Skolens Sygestalde, bliver aabnede i Overværelse 'af alle
Lærlinge, hvoraf de ældste maa gøre Forretningen og forfatte der
over en Beskrivelse, som siden prøves og forklares offentligen af
Læreren. — At Lærlingene skulde daglig besøge Sygestaldene med
desto større Agtpaagivenhed og Nytte, holdes en Gang om Ugen
Forelæsninger over Sygdommene af de derværende syge Kreaturer.
Der findes ogsaa bestandig Forsøgsheste ved Skolen, paa hvilke
Lærlingene tilholdes at gøre Iagttagelser«.
Denne U n d e rv isn in g sp la n blev vistnok i det væsentlige fulgt
lige til 1837. Mærkeligt nok foretog E.
V
ib o r g
dog 1803 den Æn
dring, at et Forelæsningskursus skulde tilendebringes i 1 Aar. Der
skulde derfor ugentlig gives 16 Timers Forelæsning og »særskilt
praktisk Øvelse«, deriblandt en Søndagstime om Vinteren og paa
Sommersøndage foretoges botaniske Ekskursioner. Ferier kendtes
(ifølge
T
s c h e r n in g
)
ikke1), men der maatte ofte gøres Standsning i
')
Først Regulativet af 1843 fastsætter F e r ie tid e r , Sommerferie 16. Juli til
15, August, Juleferie 24. Decbr. til 6. Januar, Paaskeferie den stille Uge og