39 / 603
VETERINÆRER.
35
kun 2, saa Eleverne maatte ikke blot passe og pleje de syge Dyr
i enhver Henseende, men tage Del i all muligt praktisk Arbejde,
der slod i Forbindelse med Skolen1).
T s c h e r n i n g
siger, at man ved
det i 1812 givne Regulativ stræbte at frigøre Eleverne for flere med
deres Undervisning ikke nødvendig forbundne Sysler, men uagtet
Kongen befalede, at de ikke maatte anvendes til Staldarbejde eller
lignende simplere Tjeneste, kom dette dog ikke til Udførelse, fordi
man ikke kunde gøre Udvej til Penge for de fornødne Tjenestefolk.
»Der var i den længste Tid ingen Forretning ved de praktiske Un
dervisningsanstalter, selv til Dels ved Avlingens Drift, ved Renhol
delse af samtlige Skolens Lokaler, ved de under Forstanderskabet
forefaldende Ærinder o. s. v., uden at Eleverne deltog deri, og de
kunde ikke undslaa sig for nogen af disse Forretninger, uden at
anses som dem, der forsaa sig mod Skolens Reglement«.
Oprindelig har dette Forhold vel næppe vakt Anstød hos de
Bønderkarle, der udgjorde Hovedbestanden af Eleverne — og de
private Elever blev ifølge
T s c h e r n i n g
i Begyndelsen behandlede
mere som »honoratiores«, men senere synes alle at være skaarne
over een Kam. Omkring 1830 — i
C a r l V i b o r g s
Tid — fremkom
der da ogsaa gentagne Gange stærke Klager over disse Forhold.
En Fader klager saaledes til Direktionen over, at »Skolarerne skal
agere Tjener saa ofte Skolens Forstander kører ud og i denne Egen
skab tage Sæde ved Siden af Kusken, at de skal røgte Professo
rens Køer og Skolens Heste, muge under dem og drive dem ud
og hjem ad offentlig Gade« — ligeledes »at de daglig skal udføre
Sko- og Støvlepudsning hos Forstanderen«. Ogsaa til Dagspressen
fandt lignende Klager Vej, endda i stærkere Farver. — Først 1836
forandredes disse Forhold til Dels, idet der antoges 2 Karle til, og
efter 1845 holdt Anstalten 5 Tjenestekarle, hvoraf 3 anvendtes ved
Staldtjeneste, forskellig Husgerning og Avlsbrug, 1 som Bud og ved
Anatomien og Forelæsningerne, 1 som Kusk og Avlskarl.
»Læ re tiden« var oprindelig bestemt til 3 Aar, for Smede
svende af Lavet dog kun 2. 1783 fastsattes 3 Aars Ophold ved
Skolen for de militære Elever og 1792 for Stiftslærlingene. 1808
bestemtes, at de offentlige Lærlinge, der var Smede af Profession,
maatte øves indtil 1 Aar uafbrudt i Smedien og forblive 4 Aar ved
Stiftelsen, saafremt de ikke inden den Tid kunde bestaa Eksamen.
*) I)og sjmes Fodringen fra først af at have paahvilet Karlen, »Skolens
Foderknægt« (E.
V ib o r g )
— men senere passede Eleverne ogsaa Fodringen.
De maatte endvidere arbejde ekstraordinært i Smedien, naar Beslagmesteren
behøvede deres Hjælp. De maatte hjælpe ved Aflientelsen af syge Dyr fra
Byen og gaa Lærerne lil Haande med, hvad af dem forlangtes.