DenKongligeVeterinærOgLandboHøjskole

TIDLIGERE UNDERVISNING OG EKSAMINER.

nogen Omkostning, hvorved de i de t h ø je s te tv e n d e Aar kunde

erhverve sig det vigtigste af den Kundskab, der udfordres for en

god Kursmed, nemlig at kende Kreaturets legemlige Bygning og

Indretning ved Anatomien, de udvortes Fuldkommenheder og Fejl

i Hensigt til dets Bestemmelse, den rette Omgang og Behandlings-

maade med samme i Sundheds Tilstand, Grunden til Beslaget og

dets forskellige Indretning efter Fodens forskellige Beskaffenhed og

Kreaturets Bestemmelse, Lægemidlernes Natur og Virkning i og

paa Kreaturets Legeme, Sygdommenes Natur, Aarsager og deres

rette Behandling med videre, om hvilket all ved den hidtil bruge

lige Haandværks Læremaåde ikke kan erhverves nogen bestemt

Kundskab, og hvorved denne nyttige Ivonst ikke nogensinde kan

komme til vedbørlig Vished og Fuldkommenhed, langt mindre

efter sin Nødvendighed udbredes i Landet«.

Det fremgaar klart af denne Fundats, h v o r in d e r lig t Dyr

læ g e k u n s t og Sm e d e h a a n d væ rk v a r k n y tte d e til h in a n d e n .

Ligesom Barbererne paa hin Tid udførte en stor Del af Lægeger

ningen, hvorfor man ogsaa her i Danmark allerede 1736 havde

indrettet en særlig Læreanstalt for Barbersvendene (Theatrum ana-

tomico-chirurgicum), der 1785 omdannedes til det kirurgiske Aka

demi; saaledes var Dyrlægevirksomhed hidtil væsentlig udøvet af

Smedene. Naar man nu vilde give denne Virksomhed et nødtørf

tigt teoretisk Grundlag, gjaldt det først og fremmest om at faa fat

i Smedesvendene. Til de Forelæsninger, som A

bildgaard

i Hen

hold til Fundatsen holdt om Søndagen for »Smedesvende af Lavet«,

der de søgne Dage arbejdede for deres Mestre, meldte der sig

straks 6 Elever, og denne Undervisning vedligeholdtes i en Aar-

række under stigende Tilslutning, saaledes at V

iborg

1792 angiver,

at der sædvanlig mødte 10—16 Svende lil Søndagstimerne. Som

vi senere skal se, holdt den Anskuelse, at man for at være ret

Dyrlæge tillige maatte være Smed, sig faktisk omtrent i 100 Aar!

Heldigvis blev Skolen dog ikke udelukkende benyttet af saa-

danne Søndagselever, ja efter Marts 1793 synes Tilgangen af saa-

danne endog at være ophørt. — Som før nævnt blev der 1776 ind

rettet Bolig til 16 Skolarer. Disse Pladser blev for en stor Del be

satte med »Fanesmede«, der blev indsendte fra Kavalleriet. En fast

Ordning i saa Henseende indførtes 1790, idet det bestemtes, at en

Kursmedlærling fra hvert Kavalleriregiment i Danmark, Norge og

Hertugdømmerne skulde deltage i Undervisningen ved Skolen.

Denne Bestemmelse blev ifølge

T s c h e r n i n g

opretholdt lige til 1838

(selvfølgelig dog ikke for Norges Vedkommende). Men Skolen be

søgtes ogsaa af private Elever, hvis Underhold dog for største Delen

betaltes af Godsejere, der paa denne Maade sørgede for at skaffe