31 / 603
VETERINÆRER.
27
hundrede besad saaledes i Franskmanden
S o l l e y s e l ,
og det 18de
i
L a f o s s e
fremragende praktiske Dyrlæger.
Om et mere indgaaende Studium af Dyrenes Sygdomme og af
Midler lil deres Bekæmpelse kunde der dog vanskeligt blive Tale,
før man skabte særlige Arnesteder for den Slags Forskning, og
dette skete først, da
C l a u d e B o u r g e l a t
i 1762 aabnede en Veteri
nærskole i Ly o n.
Det var især de uhyre nationaløkonomiske Tab, som Kvæg-
p es ten s Hærgninger fremkaldte i de fleste europæiske Lande i det
18de Aarhundrede, der henle
dede Statsmændenes Opmærk
somhed paa Ønskeligheden af
at uddanne Dyrlæger, og det
var ogsaa Kvægpesten, der for
anledigede den danske Rege
ring til i
1763
at sende den
unge, dygtige, medicinske Stu
dent P e te r Christian Abild-
gaard sammen med
2
Kamme
rater til Lyon. Bourgela t in
teresserede sig mest for Hesten,
og hans Skole sigtede nærmest
paa at lægge den videnskabe
lige Grundvold for Uddannelse
af Kursm ede, en Sag der un
der Datidens talrige Krige var
af stor Betydning; Kvægsyg
domme synes derimod ikke at
være blevne studerede i de
første Tider. De unge danske
kunde da ikke opnaa Formaa-
let med deres Rejse: at lære
Midler mod Kvægpesten at kende, og de følte sig ikke synderlig
tilfredse med Opholdet ved den i mange Henseender højst ufuld
komne Lyoner Skole, men Abildgaard blev der dog i 2Vs Aar og
»lærte alt, hvad der kunde læres«. Da han i
1766
vendte hjem,
var imidlertid Interessen for Veterinærvæsenet kølnet, og han maatte
vende tilbage til Medicinen, log Lægeeksamen og bosatte sig som
Læge i København. Helt lagde han dog ikke Veterinærvæsenet
paa Hylden, syslede i alt Fald teoretisk en Tid lang dermed, og i
1770
udgav han sin senere saa berømte Bog: »En dansk Heste- og
Qvæg-Læge i et lidet Udtog . . .«. »Efter kongelig allernaadigst Be
faling l'orfærdiget lil Bøndernes Brug og Nytte«.
4*