28 / 603
24
FORHISTORIE.
flere Embeder, mere Statsdrift, mere Godsejervælde; han talte se
nere om »at begunstige Jordsammenlægning lil Forøgelse af store
Jordbrug (Landhusholdningsselskabs- og Landbohøj skolepolitik)«').
Ministeren hævdede derimod, at Skolens Landbrugsundervis-
ning især vilde faa Betydning for de middelstore Brug: 0—16 Tdr.
Hartkorn, og L.
O p p e r m a n n ,
der tog levende Del i Debatten, ud
talte, at Skolen »vil inden 20 Aar . . . være søgt og have stiftet
Nytte netop i den egentlige Klasse af mindre Jordbrugere«; naar
Skolen lægges i Byens Udkant, vil man jo endog kunne bo hos
Bønder og besøge den; det har sin Betydning, at dygtige Mænd af
Almuen faar Adgang lil at studere sammen med Andre.
M o n r a d
gjorde gældende, at Hovedstadens Moral næppe stod under den
landlige, særlig de store Gaardes.
Interessant er et Replikskifte mellem
T s c h e r n i n g ,
der opstiller
Fordringsløshed, Arbejdsomhed og Stræbsomhed som Næringslivets
Grundpiller, og Kaptajn, Brygger
J a c o r s e n ,
der fremhæver grundig
videnskabelig Indsigt som Betingelse for Fremskridt og ser Land-
brugsafdelingens vigtigste Opgave i Uddannelsen af Foregangsmænd.
Udvalget delle sig i et Flertal med V
allentin
som Ordfører
og et Mindretal, hvortil hørte T
scherning
og H
asle
. Medens
Mindretallet ønskede Forslaget fuldstændig kuldkastet, og J. A.
H
ansen
søgte at standse Sagen ved en Dagsorden, foreslog Fler
tallet kun en Række lidet vigtige Ændringer: Tilskud fra Sorø Aka
demi; fri Adgang [for Landmænd] til Eksamen; Navnet Professorer
ændret til Lærere; Skolens Henlæggelse under Kultusministeriet;
Oplagelse af Forstmænd og Gartnere; Fribolig for Direktøren. Den
første Halvdel af disse Forslag blev vedtagne, den anden ikke; man
overlod til Administrationen at bestemme, under hvilket Ministe
rium Skolen skulde høre, og vedtog at der skulde udgives en Aars-
beretning. Endelig vedtoges det at indføre en Undervisningsafgift
og at formindske Stipendiefonden; ved en Fejltagelse formindskede
man samtidig Lærernes Gager.
Gennem Landstinget gik Lovforslaget uden Forhandling eller
Nedsættelse af Udvalg; 16. Februar, kun 2 Maaneder efter at For
slaget var fremsat, forelaa det færdigt fra Rigsdagen. Ved 3dje Be
handling udtalte Justitsraad
T a n g ,
der allerede i Stænderne havde
omfattet Landbrugsundervisningen med Interesse, sin Glæde og Tak
over Regeringens Ihærdighed i denne Sag; ellers forholdt man
sig tavs. »Aldrig h a r2) i dansk Politik en politisk Forsamling i den
*) A. F.
T s c h e r n in g :
Til Bedømmelse af Forfatningsstriden,
1865,
S.
78.
Jfr. Bigsraadets Forhandlinger
1859,
3dje ord. Samling, Sp.
1066.
2) Danmarks Riges Historie
VI, 2,
S.
153 (N. N eergaard).