KOMMISSIONEN AF 1854.
19
at faa en Forstmand der kunde tage Sæde i Kommissionen sam
men med F
enger
, B
endz
, B. S. J
ørgensen
og P
rosch
; der nævnes
som en Mulighed, at ogsaa Gartnervæsenet kunde medtages ved
den nye Læreanstalt. Da Forstexaminations-Commissionens For
mand, Konferensraad J. O. H
ansen
, var syg1), satte Forstdocenten,
J. F. H
ansen
, Sagen i Cirkulation, og efter en hurtig Behandling
kunde F
orchhammer
20. [21. ?]
September s. A. udtale som Kom
missionens enstemmige Formening, at en Forening som den fore-
slaaede for nærværende Tid ikke vilde være tilraadelig, og at det
derfor ikke vilde være til nogen Nytte at foreslaa en Mand til at
indtræde i den paatænkte Kommission2).
Hermed lod de to Ministerier sig nøje, og Kommissionen blev
nedsat med B. S.
J ø r g e n s e n
som eneste Repræsentant for Jord
brugene, medens Stiftslandinspektør
W e g g e
efter Ministeriets Ønske
indtraadté som Repræsentant for Landinspektørstudiet. I Ministe
riets Skrivelse af 21. Oktober 18543) angaaende Nedsættelse af Kom
missionen refereres den ovennævnte Indstilling af 6. Maj 1854, til
hvilken man slutter sig, med det Forbehold at der ikke skal tages
Hensyn til Forstundervisningen, og at det ikke er nødvendigt at
tage Hensyn til Gartnerundervisningen.
Da
F e n g e r
senere som Finansminister tvang Forstundervisnin
gen ind under Den kgl. Veterinær- og Landbohøjskole, maatte den
nøjes med mindre, end den havde kunnet opnaa, hvis den var
kommen med i rette Tid. Modstanden mod Sammenslutningen be
grundes i 1854 til Dels ved, al den gamle Ordning af Studium og Eks
amen har virket tilfredsstillende, og at den nye Institution næppe
vil byde en Undervisning, der er afpasset efter Forstmændenes
Tarv. En vis Uafhængighedstrang kan vel ogsaa have gjort sig
gældende, og
F o r c h h a m m e r
har af mange Grunde ikke ønsket, at
Forstundervisningen skulde fjernes fra Polyteknisk Læreanstalt.
En væsentlig Grund til den ganske afvisende Holdning, man
indtog, maa dog sikkert søges i Forstmændenes og ikke mindst
J. F.
H a n s e n s
(senere fremsatte) Betragtning, at »der endnu ikke
. . . i hele Europa eksisterer nogen Læreanstalt, som er fælles for
Veterinærer og Skovbrugere«. Standsfordomme og Slandsfølelse
gjorde sig her stærkt gældende. Kun faa var saa fordomsfri og
') Han døde kort efter, og
i
hans Sted udnævntes, medens Sagen verserede,
hans Svoger, Domænedirektør P.
G. Bang
til Formand.
2) Forstexaminations-Commissionens Arkiv, der findes paa Den kgl. Veteri
nær- og Landbohøjskoles Bibliotek, indkomne Sager 1854, Nr. 340; jfr.
H a n s e n
23. Juli 1861 i Sagen 1861, Nr. 500. A.
O p p e r m a n n :
Bidrag t. <1. danske Skov
brugs Historie 1786—1886, S. 288.
a) Landvæsenskontorets Kopibog for 1854 (Bigsarkivet).
3*




