DET VETERINÆRE SUNDHEDSRAAD.
17
vistnok Skovbruget, bruger Forfatteren det stødende Udtryk, at de
»lever saa at sige som Snylteplanter paa de andre«. Forslaget
havde, som man ser, meget tilfælles med de tidligere fremsatte (S.
14), men adskilte sig fra disse bl. a. ved at medtage Medicinerne.
Paa Sundhedsraadets Vegne tog
F e n g e r
dog Afstand fra denne
Tanke, idet han 30. November 1852 bl. a. udtalte følgende til
Indenrigsministeriet, der 12. August 1851 havde paalagt Raadet
at indkomme med Betænkning om Reorganisation af Veterinær
skolen1): »At lade Veterinæreleverne deltage i Universitetets natur
videnskabelige Forelæsninger, hvorom der vel nærmest skulde være
Tale, vilde i alt Fald ikke kunne tilraades, navnlig fordi disse Fore
læsninger er og maa være beregnede paa Tilhørere, der staar paa
et fra Veterinærelevernes meget forskelligt Dannelsestrin«. Veteri
nærskolens Formaal bør som hidtil rettes paa Dannelsen af Dyr
læger; der bør vel være Adgang for Andre, men Savnet af et fuld
kommen udrustet landøkonomisk Institut vilde kun til Dels være
afhjulpet ved al flytte den hidtidige Undervisning fra Polyteknisk
Læreanstalt hen til Veterinærskolen.
Kort efter, at den Universitetskomitee, af hvilken F
enger
var
Medlem, havde afgivet sin Erklæring, skrev B
endz
en anonym Ar
tikel, i Fædrelandet 17. November 1853, om Foreningen af Insti
tutionerne for de anvendte Naturvidenskaber. Da man ikke for
Tiden kan faa et naturvidenskabeligt Universitet, bliver den nær
meste Opgave at samle den højere Undervisning i Agerdyrkning,
Forstkultur, Havedyrkning, Veterinærfaget og Landmaaling til et
Hele. Polyteknisk Læreanstalt er imidlertid ikke det rette Sted for
Landbrugsundervisningen, som derimod kan have Nytte af de Sam
linger, der hører til Veterinærskolen; desuden er denne »i Besid
delse af et ikke ubetydeligt Areal, som vilde kunne afgive Forsøgs-
jorder, hvoraf Docenten i Landøkonomi saa længe har følt Savnet«.
B e n d z
tænkte sig altsaa her, at man skulde blive paa Kristians-
havn og bygge videre paa Veterinærskolens Grund. Men heller ikke
denne Gang synes den originale Del af hans Forslag at have til
talt Sundhedsraadets Flertal.
6.
Maj 1854 indsender
F e n g e r
paa
Raadets Vegne og i Kontinuation af den ovennævnte Indstilling
(30. November 1852) en Skrivelse til Indenrigsministeriet, idet han
henviser til de Forslag, der er fremkomne fra Kommissionen af
1851, og til Universitetskomiteens Betænkning, under hvilken hans
eget Navn fandtes. »Da der saaledes under disse Forhandlinger
*) Oprindelig sluttede
F e n g e r
sig til
B e n d z ,
men
B a r f o e d
og el andet
Medlem udtalte sig bestemt imod at lade Veterinærerne følges med Medicinerne
(Raadets Forhandlingsprotokol; meddelt af Professor
B . B a n g ).
3




