LANDMANDSFORSAMLINGERNE.
13
Udlandets Landbrugs- og Forstakademier, med stor Styrke, »at en
Forening af den teoretiske og den praktiske Undervisning i Regelen
skader den videnskabelige Uddannelse«1).
Ved Landmandsforsamlingerne saavel som i Stænderne og hos
Kongen bar det dog i
1847
hen imod Oprettelsen af en Lærean
stalt i Sorø, som Led af en stor Realhøjskole. Tronskiftet, For
fatningsændringen og Krigen bragte imidlertid her en stor Omvælt
ning; nye Planer og nye Mænd traadte i Forgrunden.
Som Kultusminister havde
M o n r a d
standset Arbejdet for Real
højskolen i Sorø. Han opfordrede nu Bestyrelsen for Den poly
tekniske Læreanstalt til at indsende Forslag til en udvidet Lære
plan og modtog
13.
Oktober
1848
Forslag om »Undervisning for
Civilingeniører og for Agerbrugere«. Forstundervisningen var alle
rede i en vis Forbindelse med Læreanstalten, og dennes Direktør,
Ø r s t e d ,
ønskede, som vi har set, ingen Flytning til Sorø. Der
stilles nu Forslag om et Kursus paa 27-j Aar, bestemt for vordende
praktiske Landmænd og Landbrugslærere; Eleverne skulde have
Tid til at følge nogle af Veterinærskolens Foredrag. Sagen blev
sendt til Krigsministeriet, og her udtalte man sig 9. November be
stemt imod al oprette et Kursus for Civilingeniører ved Polytek
nisk Læreanstalt; det fandtes allerede ved Den militære Højskole,
thi Ingeniørkorpset »var en Sammensmeltning af det ældre i stren-
gere Forstand militære Ingeniørkorps med det tidligere som sær
egen Institution bestaaende Vejkorps«; snarere burde Polyteknisk
Læreanstalt indskrænkes. I Virkeligheden ønskede Krigsministeren,
A. F.
T s c h e r n i n g ,
Anstalten fuldstændig nedlagt, ligesom han over
hovedet mente, at Undervisningsanstalter i det praktiske Nærings
livs Tjeneste burde være private Skoler med passende Statstilskud.
15. November gik imidlertid Martsministeriet af, men M
onrads
Efterfølger, M
advig
, delte hans Uvillie mod den soranske Institu
tion. 7. Maj 1849 indsendte Bestyrelsen for Den polytekniske Lære
anstalt el nyt, mindre, Forslag, bl. a. lil et Kursus for Civilinge
niører og en særlig Undervisning i Landøkonomien. Kun denne
sidste, der skulde strække sig over 2 Halvaar med 4—5 ugentlige
Timer, vandt Ministeriets Bifald og 12. Juli indsendte Bestyrelsen
en Plan fra den Mand, der var udset til Lærer, B. S. J
ørgensen
.
De fornødne Pengemidler blev ved en kgl. Resolution tagne fra
Sorø Akademi, J
ørgensen
blev »af Læreanstaltens Bestyrelse fore
løbig antagen lil Lærer i Landøkonomien fra d. 1ste Oktober 1849
til d. 31te Marts 1850«. Med denne beskedne Indretning af et l'ore-
’) Jfr. ogsaa P.
H j o r t :
Om høiere Undervisningsanstalter, især et Ager-
dyrkningsakademi, i Danmark, 1847.




