10
FORHISTORIE.
bedre nærer fædrelandsk Sind og Mod end Besiddelse og Brug af
rørlige Ting«. Det maatte da være ham en Sag af største Betyd
ning at hæve Landboerne op paa et højere Trin af Dygtighed og
Anseelse, thi, siger han, »det er en temmelig almindelig Dom, at
Naturalproduktionen er den aandelige Middelmaadigheds Sfære.
Dommen kan i dens Almindelighed retfærdiggøres ved den faktiske
Tilstand«.
H
ectou
E
strups
Forslag vandt dog kun liden Tilslutning hos
de overordnede Autoriteter, og den svagelige Mand trak sig 1837
tilbage fra Sorø til sit Gods Kongsdal. Der skulde imidlertid vise
sig en anden Mulighed for al bringe Sagen frem.
I Roskilde Stænderforsamling havde S te n f e ld t og Tage Al-
green-Ussing
1835
andraget om Oprettelsen af højere Realskoler.
Maalet var en tidssvarende Uddannelse af dem, der siden skulde
virke i »de højere borgerlige Næringsveje«, hvortil regnedes Land
brug og Forstvæsen; særlig fremhæves fra flere Sider en saadan
Uddannelses Betydning for de større Landejendoms-Besiddere og
for Stænderinstitutionen: »ogsaa fra dette Standpunkt lyder det
med een Røst: »Skolen for Livet mangler!««; lignende Udtalelser
fremkom i Viborg. Man ønskede en Undervisning, der var lige
saa videnskabelig som i den lærde Skole, varede nogle Aar efter
Konfirmationen og var saa vidtgaaende, at Eleverne kunde være
modne til at underkaste sig en Adgangsprøve ved Den polytekniske
Læreanstalt eller Den militære Højskole, de lo højere Undervis
ningsanstalter der var oprettede omtrent samtidig med, al Sorø
Akademi paany traadte i Virksomhed. Regeringen stillede sig vel
villig lil Tanken, og del samme gælder om Biskop Mynster, me
dens Fr. Paludan-Muller ironisk lader den vinde Tilslutning hos
Adam Homos Fader:
. . . del Homo randt i Hu
At mer end al Latin og Græsk nu skattes
Realiteter, som for Livet due,
Og at reale Skoler var igjære,
Hvor Barnet skulde Mandens Gerning lære.
Da denne Sag nød Fremme, indbragte
E
strup
1842 i Roskilde
et Forslag til Oprettelsen af en højere landøkonomisk Læreanstalt,
et højere Agerdyrknings- og Forstinstitut efter Udlandets Mønster,
særlig beregnet paa vordende Besiddere, Brugere og Bestyrere af
større Land- og Skovejendomme, være sig Statens eller private.
Sorø var et passende Sted for et saadant Institut, og Forstunder-
visningen burde flyttes fra København. Dette sidste Forslag vandt
Tilslutning, medens Stænderforsamlingen var stemt for at støtte




