Previous Page  14 / 603 Next Page
Information
Show Menu
Previous Page 14 / 603 Next Page
Page Background

10

FORHISTORIE.

bedre nærer fædrelandsk Sind og Mod end Besiddelse og Brug af

rørlige Ting«. Det maatte da være ham en Sag af største Betyd­

ning at hæve Landboerne op paa et højere Trin af Dygtighed og

Anseelse, thi, siger han, »det er en temmelig almindelig Dom, at

Naturalproduktionen er den aandelige Middelmaadigheds Sfære.

Dommen kan i dens Almindelighed retfærdiggøres ved den faktiske

Tilstand«.

H

ectou

E

strups

Forslag vandt dog kun liden Tilslutning hos

de overordnede Autoriteter, og den svagelige Mand trak sig 1837

tilbage fra Sorø til sit Gods Kongsdal. Der skulde imidlertid vise

sig en anden Mulighed for al bringe Sagen frem.

I Roskilde Stænderforsamling havde S te n f e ld t og Tage Al-

green-Ussing

1835

andraget om Oprettelsen af højere Realskoler.

Maalet var en tidssvarende Uddannelse af dem, der siden skulde

virke i »de højere borgerlige Næringsveje«, hvortil regnedes Land­

brug og Forstvæsen; særlig fremhæves fra flere Sider en saadan

Uddannelses Betydning for de større Landejendoms-Besiddere og

for Stænderinstitutionen: »ogsaa fra dette Standpunkt lyder det

med een Røst: »Skolen for Livet mangler!««; lignende Udtalelser

fremkom i Viborg. Man ønskede en Undervisning, der var lige

saa videnskabelig som i den lærde Skole, varede nogle Aar efter

Konfirmationen og var saa vidtgaaende, at Eleverne kunde være

modne til at underkaste sig en Adgangsprøve ved Den polytekniske

Læreanstalt eller Den militære Højskole, de lo højere Undervis­

ningsanstalter der var oprettede omtrent samtidig med, al Sorø

Akademi paany traadte i Virksomhed. Regeringen stillede sig vel­

villig lil Tanken, og del samme gælder om Biskop Mynster, me­

dens Fr. Paludan-Muller ironisk lader den vinde Tilslutning hos

Adam Homos Fader:

. . . del Homo randt i Hu

At mer end al Latin og Græsk nu skattes

Realiteter, som for Livet due,

Og at reale Skoler var igjære,

Hvor Barnet skulde Mandens Gerning lære.

Da denne Sag nød Fremme, indbragte

E

strup

1842 i Roskilde

et Forslag til Oprettelsen af en højere landøkonomisk Læreanstalt,

et højere Agerdyrknings- og Forstinstitut efter Udlandets Mønster,

særlig beregnet paa vordende Besiddere, Brugere og Bestyrere af

større Land- og Skovejendomme, være sig Statens eller private.

Sorø var et passende Sted for et saadant Institut, og Forstunder-

visningen burde flyttes fra København. Dette sidste Forslag vandt

Tilslutning, medens Stænderforsamlingen var stemt for at støtte