12
FORHISTORIE.
Stændernes Forhandlinger gik Haand i Haand med Kongens
Arbejde for Højskolen i Sorø: Befolkningen havde nu faaet et Sted,
hvor dens Ønsker kunde komme til Orde og fremsættes med Vægt.
Tillige fik Landboerne deres særlige Repræsentation i de danske
Landmandsforsamlinger, af hvilke de tre første blev afholdt 1845
—47. Blandt de mange Spørgsmaal, man her fremdrog lil Drøf
telse, var Landbrugsundervisningen det, der havde størst Betydning,
og det der vakte mest almindelig Interesse. Allerede ved den første
Forsamling blev Sagen forelagt af den forberedende Komitee, til
skyndet af C. M. P
oulsen
. Oprindelig uddannet som Farmaceut
virkede P
oulsen
i 1845 som naturvidenskabelig Lærer ved den
første danske Folkehøjskole, der var oprettet af F
lor
i Rød
ding, og siden som Fabrikkontrollør m. m. Han ønskede en
højere Læreanstalt, der ligger paa Landet; Maalet bør være at »for
skaffe vore større Gods- og Landejendomsbesiddere en videnskabe
lig Uddannelse i deres Fag, og at danne Direktører for de lavere
Læreanstalter«; nu er Forholdet det, at »et stort Antal af vore
unge Landmænd besøger Udlandets Institutter«. Blandt disse unge
Landmænd var N. E. H
ofman
(B
ang
), der med Iver og Dygtighed
deltog i Forhandlingerne og selv paa Hofmansgave søgte at føre
sine Ideer ud i Livet. Der var almindelig Stemning for Planen
om at henlægge Læreanstalten lil Sorø og at forbinde den med el
større Mønster-Landbrug; dog ønsker man gennemgaaende den
teoretiske Undervisning adskilt, i hvert Fald hvad Tiden angaar,
fra den praktiske. Forstundervisningen ønsker P
oulsen
henlagt til
Skolen, da »Hovedstaden næppe er et passende Sted for et Forst-
akademi«. F. M. K
nuth
var Præsident for den anden Landmands
forsamling og paatog sig at fremstille Sagen for Kongen.
Det manglede dog ikke paa Talsmænd for den Anskuelse, at
en højere Læreanstalt burde ligge i Hovedstaden. Lektor H. C.
T
scherning
meddelte 1845 at Veterinærskolens ældste Docent i
henved to Decennier havde haft en meget paaskønnet privat Un
dervisning for Landmænd, der i det sidste Tiaar var saa stærkt
benyttet, al Antallet af Elever var lige saa højt, om ikke højere
end de dimitterede Dyrlægers, og han anser det for ønskeligt, al
Veterinærskolen »med Tiden kunde optage Agerdyrkerens Uddan
nelse i Veterinærfaget som en integrerende Del af den offentlige
Undervisning«, helst saaledes at Arbejdet blev fordelt mellem Læ
rerne, og der blev ansat en Docent til. Næsle Aar udtalte Forst-
docenten J. F. H
ansen
, der besad grundigt Kendskab til mange af
tidende 1837,28. Oktbr.
N e e r g a a r d s
Udtalelse findes i Roskilde Stændertidende
for 3. Sept. 1846 (Sp. 2178).




