11 / 603
s q r ø
a k a d e m i
.
7
skal der undervises i Kemi, Fysik, Matematik, Religion og Moral,
Historie, Statsret, Landboret m. v. og, som valgfri Fag, Latin og
Græsk. »Den Elev, der som Agerbruger eller Forstmand vil uddanne
sig, maa paa Soro Ladegaard og i Sorø Skove tinde Lejlighed ogsaa
dertil1), og teoretiske Lærere i disse Fag bør ej savnes«. At op
hæve Sorø Akademi anser Kongen for stridende mod sine Regent-
pligter, og at koncentrere alt Studium ved Københavns Universitet
finder han ikke ønskeligt. »Ved den nye Organisation, som fore-
staar Sorø Akademi, bør haves et højere Formaal end at danne
enkelte flere Studenter end der ved Københavns Universitet aar-
ligen lager Eksamen filosofikum. Var disse enkelte end fortrin-
ligere end de mange, der dannes ved andre lærde Skoler og
Universitetet, vilde del dog i Forhold til Statstjenesten være en
ringe Vinding, thi Embedsmænds Udvikling til Dygtighed afhænger
ej af Studierne alene.«2)
Som vi skal se, blev Kongen ogsaa paavirket fra anden Side,
og Planen om Sorø Akademis Omdannelse til en Højskole optog
ham fra nu af med voksende Styrke, indtil den Dag da han luk
kede sine Øjne. 1847 fremkom Direktionens Forslag om »Sorø
Realhøjskole«, og en kgl. Resolution 27. Marts s. A. træffer Be
stemmelse om dens Oprettelse. »Der kom nu stærkt Røre i hele
det lærde Lav for om muligt at hindre Udførelsen af denne Tanke,
der vilde føre lil Anerkendelsen af en anden Dannelse end den
akademiske« (A. I).
J
ørgensen
).
Efter Kongens Bestemmelse skulde en særlig Kommission ned
sættes til at lægge Plan for en speciel Undervisning i Agerbruget
og Forstvæsenet. Kommissionen, der bestod af
P .
G.
B
ang
, C
arl
de
N
eergaard
,
Justitsraad
P
ovelsen
og
N.
E.
H
ofman
(B
ang
),
frem
hævede imidlertid, at et saadant Anlæg vilde blive meget kostbart,
og Kongen bestemte derfor paa Aarets sidste Dag, at den landøko
nomiske Undervisning skulde henlægges til Realhøjskolen, saa-
ledes at Oprettelsen af et særligt Agerdyrkningsinstitut for Tiden
vilde være at stille i Bero.
Samtidig blev Amtmanden over Sorø Amt, Lensgreve F. M.
K
nuth
,
udnævnt til Medlem af Universitetsdirektionen for saa vidt
angik Sorø-Sager, og til Øverdirektør for Sorø Akademi. Denne
mærkelige Mand, der var Søstersøn af A. W.
M
oltke
,
Ven af
M
onrad
og
H
all
,
omfattede Akademiet med stor Interesse og næ') C. F.
E id e ,
der stod Kongen nær, var i 1842 bleven Skovrider ved Sorø;
1847 bliver han Forstinspektør.
a) Den sidste Sætning er vistnok rettet mod en Udtalelse i Universitets-
direktionens Forestilling af 1. Marts 1821.