7 / 603
SORØ AKADEMI.
3
kunde have Udbytte af at komme i nær Forbindelse med Bøn
derne, thi »man kan af dem lære, hvorledes Jorden skal dyrkes,
Heste og Kvæg konserveres, Skovene sættes i Stand, Gaarder byg
ges og en skikkelig Økonomi føres«. Selv taler han aldrig med
Bønder, uden at han jo lærer noget af dem. Det viser sig da og-
saa, at han er inde i mangfoldige Forhold vedrørende Livet paa
Landet og Jordbruget. Han beskriver Kvægsygen, ikke blot dens
Optræden og Sygdommens Natur, men ogsaa den Virkning Krea
turernes Forsvinden kan have paa vore ødelagte Skove; og selv
om han her ikke er ganske rigtigt underrettet om, hvilke Husdyr
der gør størst Skade, saa maa det dog vist tages bogstaveligt, naar
han siger, at han planter Træer for at bidrage noget til Jordens
Tilvækst; baade Veterinærvæsen, Agerbrug og Skovbrug har han
omfattet med Forstaaelse og Interesse1).
Gennem hundrede Aar vedblev Planen
0111
landøkonomisk
Undervisning at være knyttet til Sorø Akademi. Statutterne af 1782
bestemmer, at der skal ansættes en særlig Professor i Økonomi-,
Kommerce- og Kameral videnskaber, men i Slutningen af det 18de
Aarhundrede sygnede Akademiet hen og maatte til sidst lukkes af
Mangel paa Tilgang. I Aaret 1801 begyndte Kommissionen for
Universitetet og de lærde Skoler at overveje, hvorledes Akademiet
i videnskabelig Henseende paany kunde træde i Virksomhed, og
satte sig derfor i Forbindelse med de forskellige Regeringskollegier.
Rentekammeret henstillede 1812 lil Universitetsdirektionen at ind
rette et Forstinstitut i Forbindelse med de øvrige paatænkte Un
dervisningsanstalter, hvilket begrundes ved en Henvisning til, at
der var lettere Adgang til Skov ved Sorø end ved Kiel, hvor Om
egnen var skovløs, og Direktionen gav et imødekommende Svar2).
*) H o lb erg s Epistler, udg. af
C h r .
Bruun, I—
V,
1864—78, Ep. 29,41, 49, 79,
114, 115, 200, 246, 343, 447, 468, 247, 248, {de to sidstnævnte Epistler, i hvilke
H olb erg gør Løjer med Føniksfuglen, som var anbragt i Akademiets Vaaben,
synes mig at belyse Spørgsmaalet om, hvilken Værdi han tillagde Baronise-
ringen); Niels Klims underjordiske Rejse, overs. af N. V. Dorph, 3dje Udg., 1874,
S. 34, 68; Moralske Tanker, 1744,
I,
1, Ep. 5, 164 og
III,
37, 68; Kort Betænkning
over den nu regierende Qvæg-Syge, 1746; Dannemarks og Norges geistlige og
verdslige Stat, 1749; H o lb ergs Levned, fortalt af ham selv i tre latinske Breve
til en fornem Herre, overs. af Fr. W inkel IIorn, 1897, særlig Brev
III,
1743.
E d v a r d
Holm: Danmarlc-Norges Historie under Frederik V, 1898, 2den Afd.
Kap. 22. L.
K o c h :
Nogle Bemærkninger om
L .
H olb erg og Sorø Akademi (Hi
storisk Tidsskrift 6te Række, 1ste Bd.). V ilii. Andersen:
L u d v ig
Holbebg paa
Tersløsegaard, 1904.
C h r .
Bruun: Ludvig H o lb erg og Tersløsegaard, 1905. Her
saavel
som
mange Steder
i det følgende har de
almindelige Haandbøger været
benyttede, først og fremmest Dansk
biografisk
Lexikon
I
—
XIX.
‘-) Akter til kgl. Resi.
9.
Marts
1821
og Statutter af
28.
Januar
1827
(Fore-
1
*