SORØ AKADEMI.
Gang, og imidlertid dertil forberedes. Det indrettes med den Sparsomhed,
som Akademiets Balance maatte gøre fornøden. Instituttet bliver først og
fornemmeligen praktisk. Angaaende de teoretiske Kundskaber, som ud-
fordres med Hensyn til Genstandene for dette Institut, skal derhen ses, at
slige Kundskaber kan saa meget muligt foredrages af de Akademiets Lærere,
lil hvis Fag deslige Kundskaber henhører, imod passende Honorarier. For
del Praktiske alene skal særskilte erfarne Lærere eller Vejledere ansættes.
Til dette Institut og Undervisningen, som der gives, skal først og for
nemmeligen de have Adgang, som har fuldendt deres Skolestudier og de
res akademiske Kursus i Sorø, og derefter . . . vil lægge sig efter Jordbrug
og Forstvæsen. Men da disse muligen kun vil udgøre et lidet Antal, saa
skal Instituttet mod Betaling være aabent ogsaa for Andre, der har opofret
og vil opofre sig til Land- og Forstvæsenet, og allerede har erhvervet sig
nogle derhen siglende især. praktiske Kundskaber, paa det at Instituttets
Nytte kan vorde desmere udbredt.
Saa snart de fornødne Forberedelser dertil er trufne, vil Vi være be
tænkte paa nærmere at ordne det Hele.«
Efter den første Bestemmelse skulde del paatænkte Agerdyrk
nings- og Forstinstitut have sin Plads paa Sorø Store Ladegaard,
men da dette krævede omfattende Forarbejder, blev et Inlerims-
Institut for Agerdyrkning og Forstkultur, ved hvilket kunde forbe
redes til det tilkommende større, anlagt paa Mørup, en Hovedgaard
under Akademiet, c. I 1/* Mil øst for Sorø. Dette Anlæg, der om
tales nærmere nedenfor
(S. 73),
viste sig at være ganske mislykket
og bestod kun faa Aar. Man optog nu den gamle Tanke at flytte
hele Forstundervisningen fra Kiel lil Sorø, hvor
G. S a r a u w ,
der
var anset som forstlig og landøkonomisk Forfatter, blev udnævnt
til Forstinspektør. En Række vidtløftige Forhandlinger mellem
Rentekammeret, Universitetsdirektionen og praktiske Forstmænd
førte til, at man opgav Planen
0111
Sorø som Sted for Skovbrugs
undervisningen og oprettede en Forsteksainen i København1).
Statutternes Formaning lil Sparsomhed har i Virkeligheden
næppe saa meget taget Sigte paa Akademiets Balance som paa
Statens almindelige Forhold. Ved Tiden omkring 1827 var Landet
nedsunket i den yderste Fattigdom og Nød: Efter en syvaarig
ulykkelig Krig, der ødelagde Handel og Skibsfart, fulgte en stor
Indskrænkning af Monarkiets Landoinraade og samtidig en Stats
bankerot. Til disse Ulykker kom en frygtelig Landbrugskrise:
Sjællands Kapitelstakst, der i Tiaaret 1800—1809 havde været for
Rug
Byg
Havre
17.40
10.07
6.67 Kr.
faldt saa stærkt, at de tilsvarende Tal i Femaaret 1821—25 var
4.54
3.78
2:72 Kr.
*) A.
O p p e r m a n n , a n f.
St. S. 151, 209.




