6 / 603
2
FORHISTORIE.
han, bli ve et gavnligt Middel mod Ungdommens Rejsesyge, og det
kan bryde Universitetets skadelige Monopol, da del er blevet »el
independente Akademi«, sideordnet med denne Institution; »jo liere
Akademier udi el Land, jo bedre: thi derved opvækkes Æmu-
lation, saavel mellem Lærere som Studeniere«. Endelig mener han,
at den landlige Ro vil fremme Studierne.
Det Brudstykke at’ Fundatsens Studieplan, der er anført oven
for, passer godt til
H o l b e r g s
praktiske Sans, og en Undervisning i
Landbrug maatte forekomme ham særdeles ønskelig. »Hvis Ager
dyrknings Kundskab blev lil et akademisk Studium, vilde i mine
Tanker de 9 Musæ ingen Fortrydelse bære derover.« Han fandt
stort Behag i Landlivet og fremhæver dets Fortrin ved mange Lej
ligheder, ja betegnes endog som Forløber for Fysiokratiet'); i hvert
Fald mener han, at »et Lands Velfærd fornemmeligen bestaar udi Jor
dens Drift«. I den underjordiske Rangforordning staar Bonden,
hvilket her vil sige den, der ejer og besidder Landgods, øverst,
næst efter dem som i vanskelige Tider har hjulpet Staten med de
res Formue og dem som tjener Staten uden Løn; men selv Fæste
bondens Liv synes ham at staa over Haandværkerens. Allerede i
Erasmus Montanus (II, 2) siger Jakob: »jeg . . . fortjener dog med
mine Hænder lil mine Forældre de Penge, som du sætter lil«.
Naar
H o l b e r g
udvikler sine Grundsætninger for Godsbesty
relse, viser han sig lige saa overlegen og klar som paa andre Om-
raader. Han er ikke Landmand, men han »tager Hovedposterne i
Agt«, og hertil hører først og fremmest en forstandig Behandling
af Bønderne, der ikke skal udsuges, men hjælpes paa retle Maade;
han har ladet de forfaldne Bøndergaarde forbedre eller opbygge
fra Grunden, har forsynet dem med Besætning og lettet Hoveriet,
men viser større Godhed mod duelige end mod uduelige Bønder
og vogter sig nøje for at lægge større Byrde paa en rig Bonde end
paa en fattig, idet han gaar ud fra, at Bønder i Almindelighed in
tet arver, saaledes at den, der er velhavende, maa være en arbejd
som og flittig Husholder, men den fattige tillige doven og forsøm
melig. Hvo der elsker sig selv, handler vel mod sin Bonde.
En vis Betydning har
H o l b e r g
vel ogsaa tillagt det, at Akade
miet kom til at ligge omgivet af sil Jordegods. Dets Professorer
!) W.
R
o s c h e r
:
Geschiehte der National-Oekonomik in Deutschland, 1874,
S. 439, Anm. 1. Til Yderligheder gik
H
o l b e r g
dog ikke: »man kan ikke nægte, al
ved vore Fabrikkers Stiftelser jo store Pengesummer forbliver udi Landet, som til
forn udførtes«, men man maa i det enkelte Tilfælde overveje Fordele og Ulem
per ved Fabriksanlæget (Epistel 447, 529). I den underjordiske Rangforordning
følger Fabrikanter og Haandværkere lige efter Bønder og Agerdyrkere; dernæst
kommer Filosofier, Doktorer, Kunstnere, Købmænd og til sidst Hofbetjente.