8
FORHISTORIE.
rede ligesom
H o l b e r g
og
G r u n d t v i g
Mistillid til den Uddannelse,
der var Tidens almindelige. Han siger (20. September 1847) »Man
beklager sig hos os over den altid voksende Masse af Læregen
stande, der med bydende Nødvendighed fordres af alle, som vil
bane sig Adgang til at tjene Staten; idet man frygter for, at mange
skal blive sløve paa Sjæl og Legeme under en saa tung og lang
varig Anstrengelse. Man savner virkelige Kapaciteter til mangfol
dige særegne Stillinger, som kræver anden Forberedelse end den,
der mere og mere bliver den almindelige, endogsaa i den yderste
Detail aldeles ensartet i alle Landets Skoler. Man beklager sig,
uagtet al den Kraft, hvormed Undervisningen drives, uagtet de rige
Dotationer, ved hvilke det er lettet, over el mere og mere til
tagende Eksamensstudium, ved hvilket den absolutte Fordring, og
kun den fyldestgøres, medens man ikke sporer de sande bevægende
Kræfter, der skulde ytre sig baade i Litteraturen og i Livet, og
medens de Videnskaber, der ligger uden for den egentlige Eks-
amensvej, savner Dyrkning og Udvikling. Man beklager sig ende
lig over den alt for store Kløft, der adskiller de egentlig studerende
Klasser fra de øvrige« . . . . Der trænges til Frihed i Studiet og
til Undervisning i »de Fag som ligger de forskellige borgerlige
Haandteringer nærmest«.
K n u t h
udarbejdede et udførligt Udkast til foreløbig Plan tor
Realhøj skolen, hvorefter del var paatænkl at aabne Anstalten. Her
omtales ikke Forstundervisningen, men der fremsættes et omfattende
og højst interessant Forslag til en landøkonomisk Undervisning,
som skulde strække sig over 2 Aar, og som paa liere Omraader
gik videre end den, der nu bydes Højskolens Landbrugsstuderende.
Men i samme Uge, som Sagen skulde være refereret i Gehejmestats-
raadet, indtraf Regeringsforandringen.
K n u t h
blev Udenrigsminister,
og Universitetsdirektionen blev ophævet. Under de urolige Forhold
mente man at maatte spare. 31. Marts 1848 nedlagde Kirke- og Un
dervisningsministeriet Forestilling om, at Højskolen ikke skulde op
rettes, og en kgl. Resolution af samme Dato bifaldt, at Oprettelsen
af en Realhøjskole maatte stilles i Bero. Ansvaret for Tilintetgø
relsen af den store Plan deler
M o n r a d
med
M a d v ig .
Akademiets Lektorer søgte dog ved el Andragende til Ministe
riet og ved en Henvendelse direkte til Kongen at faa Realhøjskolen
i Gang, og der indkom en Adresse om Oprettelsen. Svaret herpaa
var, at den i
1822
oprettede akademiske Læreanstalt ved en kgl.
Resolution af
12.
April
1849
udtrykkelig blev nedlagt fra
1.
April
s. A. at regne. Lektorerne blev afskedigede i Naade og med
Pension under Navn af Vartpenge. Det var
I n g e m a n n ,
Rothe,
Peder H jort, C. Lutken og C. E. Mundt, der her maatte give




