4
FORHISTORIE,
C. D. F.
R e v e n t l o w
stillede desuden Forslag om at sætte ogsaa
et Agerdyrkningsinstitut i Forbindelse med den nye Læreanstalt.
Genoprettelsen af Akademiet stødte imidlertid paa Vanskelig
heder. Udskiftning, Udflytning og andre Landboreformer havde
forøget den Gæld, der stammede tra tidligere Tiders Underskud;
Universitetet i Norge fik et Tilskud paa 100000 Rbdl. Sølv, og Kri
gen bragte Usikkerhed i alle Forhold. 1813 brændte Akademiets
Hovedbygning med dets Bibliotek og andre videnskabelige Hjælpe
midler, men ved P. C.
S t e m a n n s
dygtige Bestyrelse af Godset lyk
kedes det al betale Gælden, samle en Byggefond og desuden en
betydelig rentebærende Kapital. I 1821 foreslog Direktionen for
Universitetet og de lærde Skoler da at lade Akademiet træde i Virk
somhed som en Læreanstalt »af underordnet Slags«1) i Lighed med
Kadetakademierne. Da man fandt det betænkeligt al begynde alt
for meget nyt paa een Gang, foreslog man at lade det bero indtil
videre med det paatænkte Agerdyrknings- og Forstinstitut uden dog
at tabe det af Sigte.
Kongen bifaldt disse Forslag, og Undervisningen tog nu sin
Begyndelse. Seks Aar efter giorde Universitetsdirektionen Fore
stilling angaaende nye Statutter for Sorø Akademi og indstillede til
Kongen at undertegne dem paa hans tilstundende Fødselsdag, d.
28de Januar. Maaske har Direktionen
( R o t h e , E n g e l s t o f t
og
M y n s t e r )
tænkt paa, at Dagen samtidig var
H o l b e r g s
Dødsdag.
Det hedder i Statutterne, at
»da Landbovæsenet er af saa høj Værd og Vigtighed i den danske Stat,
og Sorø Akademis vidtløftige Jord- og Skov-Ejendomme giver der ved
Stedet en ypperlig Lejlighed lil praktisk Vejledning i samme, saa skal
med Akademiet endvidere være forbundet el praktisk Jorddyrknings-
og Forstinstitut, først og fornemmelig for de Unge som ved Sorø Aka
demi har fuldendt deres Kursus, især naar de har Udsigter til at komme
i Besiddelse af mer eller mindre vigtige Landejendomme, og de da maatte
ønske at benytte denne Lejlighed for at erhverve sig praktiske Kund
skaber til sammes Bestyrelse og Drift; og dernæst ogsaa for andre i
lige eller lignende Tilfælde, om de end ikke har været ved Akademiet,
men ellers kan have erhvervet sig fornødne Forkundskaber, og er af
sat Alder.
Naar Omstændighederne tillader det, skal det praktiske Jorddyrk
nings- og Forstinstitut, som forbindes med Akademiet, ogsaa sættes i
stilling fra Universitetsdirektionen 1821, Nr. 771 og 1827 Nr. 1022). Collegial-
tidende for de paagældende Aar. A.
O p p e r m a n n :
Bidrag t. d. danske Skovbrugs
Historie 1786—1886, S. 209.
]) Dette Udtryk er ikke medtaget i Collegialtidendes Fremstilling. Meget
betegnende er det, at Lektorer og Professorer i Sorø nu faar en langt lavere
Bang end Universitetsprofessorerne, medens de i 1747 og 1782 var stillede lige;
Akademiets Direktor sættes ligeledes i Rang under Universitetets Rektor.




