DenKongligeVeterinærOgLandboHøjskole

FORHISTORIE

a Soro Akademi i Aaret 1747 blev genoprettet, bestemte Fun

datsen bl. a., at Akademisterne skulde »gives Lejlighed at faa

Kundskab

0111

Amtets og Godsets Administration . . . og endelig

i Henseende til Landvæsenet, hvori et Jordegodses Velstand, Pro

prietærers adskillige Maksimer og Bondens Økonomi bestaar«. Der

er Grund til at antage, al man har underrettet

H o l b e r g

0111

Pla

nen til det nye Akademi, førend den blev offentlig bekendt, og al

han da har bestemt sig til at skænke sit Gods til Akademiet. Alle

rede et halvt Aar før Fundatsen blev underskreven, forhandlede

Amtmand

B e u s s

med

H o l b e r g ,

hvis Omtale af Akademiets Tilbli

velse lyder som Beferatet af en Samtale eller en Brevveksling. Den

ansete Professor og Godsejer har haft Tid og Lejlighed nok til at

gøre sine Anskuelser gældende, og paa et enkelt Omraade af Un

dervisningsplanen har man kunnet genkende hans Ord fra »Moralske

Tanker«; der er her Talen om Indførelse af, hvad man i vore Da

ges folkelige Universitetsundervisning kalder Spørgetimer, hvis Be

tydning

H o l b e r g

ogsaa anden Steds fremhæver.

Fra Ungdommen havde han været en Modstander af den Un

dervisning, der herskede ved Universitetet, og endnu som 60aarig

Mand ønsker han »en Reformation der var vor Tidsalder værdig«,

paa dette Omraade; Lovene for de Akademier, der nylig er stiftede

i England og Frankrig, er slik modsatte Universiteternes og godt

gør derved Nødvendigheden af en Reform. Ved Oprettelsen af det

nye Akademi har han da vel øjnet en Mulighed for at faa gen-

nemført sine Meninger

0111

Undervisningen; desuden kan det, siger