27 / 603
LOVEN AF 8. MARTS 1856.
23
og Fag, der skal være Genstand for Undervisningen. Lokalerne
og Undervisningsapparatet, Lærerkræfterne og Assistentpersonalet,
i hvilken Forbindelse Spørgsmaalet om Privatdocenter berøres.
Endelig stilles der Forslag angaaende Højskolens Administration og
Drift: Direktøren, Undervisningsraadet, Stipendier, Undervisnings
afgifter og Eksamen. Ved denne sidste lægges for Landboernes
Vedkommende Hovedvægten paa den egentlige Fageksamen, me
dens en »Mellemeksamen« i nogle af Naturvidenskaberne kun skal
være bestaaet, før man indstiller sig til »Hovedeksamen«.
Det fraraades at lade den forenede Læreanstalt forblive paa
Veterinærskolens gamle Grund, og efter mange Overvejelser kom
mer man til del Resultat, at Højskolen bør anlægges tæt uden for
Hovedstaden, enten paa Lammefælleden, i Kongens Enghave eller
bag Frederiksberg Bakke, hvor der er passende Jord al faa til
rimelig Pris. »Paa de to sidste Steder vil desuden Anstalten kunne
faa en saadan Beliggenhed, al den støder lige op til Hovedlande
vejen, hvad vi med Hensyn til Veterinærskolens Praksis maa anse
for en særdeles væsentlig Fordel.«1)
Endelig fremsætter Kommissionen Overslag, saavel vedrørende
Opførelse af Bygninger m. v. som angaaende den aarlige Drift, og
slutter med et færdigt udarbejdet Lovforslag. En Række Bilag er
trykte med Betænkningen.
Forslaget blev forelagt i Folketinget 10. December 1855 af P.
G. B a n g ,
der da kun var Indenrigsminister ad interim, men lige
som Departementschef
D a h l
havde vist Sagen megen Interesse.
Fra tiere Sider meldte der sig Modstandere mod Grundtankerne i
det fremsatte Lovforslag, som kun ubetydeligt afveg fra Kommis
sionens Udkast.
H a s l e
talte for at lægge Højskolen ude paa Lan
det,
G r u n d t v i g
mod Forsømmelsen af de historiske Fag og mod
at man vil have »Eksamen baade for og bag«.
T s c h e r n i n g
øn
skede, al Privatmænd skulde indrette Skolen, og Staten bidrage til
den; Undervisningen i Grundvidenskaber for Veterinærer ønsker
han lagt ind under Universitetet, som derved kan blive mindre
»latinsk« (»jeg vil ruinere denne falske Latinitet; . . . det vil da
være noget af det bedste jeg har gjort.«); han »har den fuldeste
Overbevisning om, at inden 20 Aar vil Landbohøj skolemoden være
forbi«.
T s c h e r n i n g
opfattede Forslaget som et Forsøg paa at skabe
') Paa dette Punkt fraveg man som bekendt Kommissionens Forslag, idet
man købte Ejendommen Rolighed, henved 60 Tdr. Ld., for 65000 Rdl. Kam
meradvokat
B l e c h i n g b e r g
fremhæver »den særdeles høje Pris«, der skyldes
»det Offentliges Trang til Ejendommen, som desværre er kommen til Vedkom
mendes Kundskab«. Mariendal, 82 Tdr. Ld., var tilbudt for 70000 Rdl. (L. J.
1857 Nr. 1222).