29 / 603
LOVEN AF 8. MARTS 1856.
25
Grad været personliggjort i en enkelt Mand, som Landstinget i
denne Periode var det i
L e h m a n n « .
Han var »Flertallets Ordfører
saa godt som i alle betydeligere Sager og var i Udvalgene den, der
som Formand eller Ordfører — ikke sjældent begge Dele i For
ening — bar det væsentligste af Arbejdsbyrden.« Men her kunde
han rolig tie og spare Udvalgsbehandling: Loven blev i Hoved
sagen gennemført saadan, som de Nationalliberale havde ønsket
den; en af hans Venner, den fremragende Politiker og Læge
F e n
g e r ,
vilde komme til at lede den nye Læreanstalt, og en anden
Ven:
B e n d z ,
flyttede fra den gamle Veterinærskole, hvor han næppe
befandt sig ganske vel, til den nye Veterinær- og Landbohøjskole,
for hvis Oprettelse han havde virket med Iver og tilregnede sig en
væsentlig Del af Æren.
Samme Dag, som Landstinget vedtog Forslaget ved 3dje Be
handling, trak P. G.
B a n g
sig af Helbredshensyn tilbage som Inden
rigsminister. Hans Efterfølger, C.
F . S im o n y ,
fremkom 6. Marts
med en udførlig Forestilling til Kongen, i hvilken han gjorde Rede
for de Ændringer, Lovforslaget var undergaaet, og anbefalede at
henlægge Skolen under Indenrigsministeriet. 8. Marts stadfæstede
Kongen den vedtagne Lov; 2. April udnævntes
F e n g e r
lil Direktør
for Højskolen, og tillige blev det paalagt ham at overtage Ledelsen
af Veterinærskolen, indtil denne kunde indlemmes i den nye Lære
anstalt, der nu var oprettet og skulde føres ud i Livet.
A . O
p p e r m a n n
.
4