VETERINÆRER.
31
Hjørnet af denne Grund ud mod Landevejen blev
E r i k V i b o r g
begravet
18221).
I de første Aar var Skolens Virksomhed naturligvis kun ringe.
Tilhørerne ved A
bildgaards
Forelæsninger var Rytterofficerer og
Korporaler, som laa her i Byen for at besøge Rideskolen, samt
Beridere fra Kongens Stalde og maaske enkelte Kursmede. Den
15. Februar 1775 blev der holdt en Eksamen over de militære Til
hørere. Før 1776 skal der i Følge T
schernings
Undersøgelser kun
være antaget 1 egentlig DyrLægeelev. Udvidelsen af Lokalerne i
1776 faldt sammen med, at det 9. Juni 1776 lykkedes A
bild
gaard
at faa Skolen omdannet til en offentlig Institution, idet Sta
ten afkøbte ham Ejendommen og de for hans egen Regning gjorte
Indretninger. Først 23. Juli 1777 bekræftede Kongen Fundatsen
for »den k on g e lig e V e ter inæ rsko le« .
Det bestemtes i denne F u n d a ts , at Skolen skulde have 1 Pro
fessor eller offentlig Lærer, men at den tillige maatte holde 1 eller
2
Pensionærer af unge Chirurgi eller Medici, som kunde erhverve
sig Duelighed til at blive i Tiden Lærere ved Skolen. Skolens
Smed eller Beslagmester maatte anses lige med Mestre i Lavet i
København, saa at de ved Skolen udlærte kunde indtræde i Lavet,
naar de kunde gøre del sædvanlige Mesterstykke. De ved Skolen
udlærte og med Testimonia forsynede maatte have Frihed til, uden
at indtræde i Lavet, at n e d sæ tte sig p aa d e re s P ro fe s s io n som
K u rsm ed e og sig ved H e s te k u re e rnæ re ; dog uden at befatte
sig med Beslag, undtagen i Tilfælde af Sygdomme, hvor el andet
Beslag maatte behøves. Ingen Grovsmed, »som herefter nedsætter
sig«, maatte befatte sig med Beslag2) eller Hestekure, meget mindre
som Kursmed i Kongens Tjeneste antages, med mindre han havde
lært ved Veterinærskolen og derfra om sin Duelighed erhvervet sig
Testimonium. Dog kunde en Person, der uden at have besøgt
Skolen formente sig at have den fornødne Kundskab, aflægge Prø
ver og lade sig eksaminere af Professoren ved Skolen. Det var til
ladt enhver, der meldte sig i behørig Orden, uden Betaling al bi-
vaane Skolens Undervisning, øve sig i Beslag samt have fri Adgang
til Sygestaldene, »for at erhverve sig Erfarenhed«. »Men da ad
skillige Sm ede svend e ikke, uden Afsavn for deres Mestre, kan
have Tid og Lejlighed til at bivaane de offentlige Undervisninger
ved Skolen, saa skal Professoren paa en for dem bekvem Tid give
hver Uge 2 Timers Forelæsning og Undervisning for disse uden
x) Senere er hans Lig flyttet til Holmens Kirkegaard, hvortil ogsaa det
smukke Mindesmærke, der rejstes over ham, er henført.
2) Dette kom dog i Virkeligheden kun til at gælde for København.




