74 / 132
4
Vor Frelsers Kirke paa Christianshavn.
Efterat Christianshavn var bleven anlagt, opstod der snart Trang til en Kirke,
som man foreløbig søgte at afhjelpe ved en Trækirke, der benyttedes fra 1640 af.
Kirken var imidlertid lille og blev snart ubrugelig, hvorfor man, saasnart Forholdene
tillode det, begyndte at opføre en Steenkirke, den nuværende Frelsers Kirke, hvis Grund-
steen blev lagt af Kristian d. Y d. 19 Oktober 1682. Opførelsen forestodes af den
kongelige Bygmester Lambert von Haven, der ved dette Værk har indlagt sig stor Ære,
da Kirken baade, hvad det Ydre og Indre angaaer, hører til Kjøbenhavns meest
imponerende Bygninger. Grunden, hvorpaa Kirken blev bygget, var sumpig, og Funda
mentet kostede derfor 19000 Rd. Kirken var i det Yæsenlige færdig i 1696 og blev da
indviet ved en høitidelig Akt i Kongens og Hoffets Nærværelse. Den er en Korskirke,
hvis Arme dog ikke rage langt frem, og desuden findes der Udbygninger mellem Armene,
saa at Korsformen ikke er synderlig iøinefaldende. Hvælvingerne blive baarne af fire massive
fritstaaende Muurpiller, og det Indre er fri for de formørkende Pulpiturer, der findes i
i andre Kirker, idet Pulpiturer kun ere anbragte i Fordybningerne paa den nordre og søndre
Side. Kirken er 90 Alen lang, 39 Alen høi, 75 Alen bred og imellem Pillerne i det
Indre er der til hver Side 22 Alen. Alteret er meget stort, og herpaa findes en Christus
i Gethsemane af Marmor, der trøstes af Englen, som ligeledes er udført i Marmor,
medens flere mindre Engle af Træ svæve i Skyer over hans Hoved. Prædikestolen er
forfærdiget efter en Tegning af Harsdorff, den har udskaarne bibelske Basreliefs og er
rigt forgyldt. Døbefonten er af Allabast med bibelske Basreliefs og foræret Kirken
af en af Frederik IYdes Friller, Grevinde Viereck; hun ligger begravet i et Kapel under
Orgelet. Dette er meget stort, smykket med rigt Billedhuggerarbeide og et af de bedste
i Landet; det blev opsat i 1698 og istandsat 1776 og 1854.
Kirkens største Prydelse er dens Taarn og Spiir, der er opført af General
bygmester L. D. Thurah under Frederik Y fra Foraaret 1749 til August 1752. Taarnets
Hjørner ere prydede med kolossale Figurer i Steen af de fire Evangelister; Spiret hviler