Previous Page  74 / 132 Next Page
Information
Show Menu
Previous Page 74 / 132 Next Page
Page Background

4

Vor Frelsers Kirke paa Christianshavn.

Efterat Christianshavn var bleven anlagt, opstod der snart Trang til en Kirke,

som man foreløbig søgte at afhjelpe ved en Trækirke, der benyttedes fra 1640 af.

Kirken var imidlertid lille og blev snart ubrugelig, hvorfor man, saasnart Forholdene

tillode det, begyndte at opføre en Steenkirke, den nuværende Frelsers Kirke, hvis Grund-

steen blev lagt af Kristian d. Y d. 19 Oktober 1682. Opførelsen forestodes af den

kongelige Bygmester Lambert von Haven, der ved dette Værk har indlagt sig stor Ære,

da Kirken baade, hvad det Ydre og Indre angaaer, hører til Kjøbenhavns meest

imponerende Bygninger. Grunden, hvorpaa Kirken blev bygget, var sumpig, og Funda­

mentet kostede derfor 19000 Rd. Kirken var i det Yæsenlige færdig i 1696 og blev da

indviet ved en høitidelig Akt i Kongens og Hoffets Nærværelse. Den er en Korskirke,

hvis Arme dog ikke rage langt frem, og desuden findes der Udbygninger mellem Armene,

saa at Korsformen ikke er synderlig iøinefaldende. Hvælvingerne blive baarne af fire massive

fritstaaende Muurpiller, og det Indre er fri for de formørkende Pulpiturer, der findes i

i andre Kirker, idet Pulpiturer kun ere anbragte i Fordybningerne paa den nordre og søndre

Side. Kirken er 90 Alen lang, 39 Alen høi, 75 Alen bred og imellem Pillerne i det

Indre er der til hver Side 22 Alen. Alteret er meget stort, og herpaa findes en Christus

i Gethsemane af Marmor, der trøstes af Englen, som ligeledes er udført i Marmor,

medens flere mindre Engle af Træ svæve i Skyer over hans Hoved. Prædikestolen er

forfærdiget efter en Tegning af Harsdorff, den har udskaarne bibelske Basreliefs og er

rigt forgyldt. Døbefonten er af Allabast med bibelske Basreliefs og foræret Kirken

af en af Frederik IYdes Friller, Grevinde Viereck; hun ligger begravet i et Kapel under

Orgelet. Dette er meget stort, smykket med rigt Billedhuggerarbeide og et af de bedste

i Landet; det blev opsat i 1698 og istandsat 1776 og 1854.

Kirkens største Prydelse er dens Taarn og Spiir, der er opført af General­

bygmester L. D. Thurah under Frederik Y fra Foraaret 1749 til August 1752. Taarnets

Hjørner ere prydede med kolossale Figurer i Steen af de fire Evangelister; Spiret hviler