158 / 170
155
Vi prøver et andet Sted! Men jeg gav op. Mange
Aar efter skete der imidlertid dette at Forfatteren
Emanuel Goldstein
en Aften hjemme hos mig
fandt Manuskriptet henne i min Reol og gav sig
til at læse en Akt op med den Virkning at vi
alle lo mægtigt. Saa tænkte jeg at noget godt
maatte der være ved det; jeg skrev Stykket
igennem en Gang til, kaldte det:
Collegium poli-
ticum
, og fandt paa at sende det til
Olaf Poulsen.
Hos ham slog det vældigt an; for jeg er den
Dag i Dag overbevist om at han ikke spillede
Komedie for mig. Jeg besøgte ham et Par Gange
paa hans Paaklædningsværelse i det Kongelige
Teater oppe under T aget; han tog mig om Hal
sen og sagde at der var ikke skrevet noget mor
sommere siden Gustav Esmans T id ; tilsidst
spurgte han hvor jeg vilde have det spillet. Ja,
jeg havde da aldrig vovet at tænke paa det
kongelige Teater.
— Nej, sagde Olaf Poulsen; det er ogsaa en
slem gammel Kasse. Se deroppe (han pegede paa
en Hylde over Spejlet), der ligger en Komedie
om Thorvaldsen som jeg skal spille i, og Thor-
valdsen han var sgunte morsom!
Med denne Protektion fik jeg Collegium poli-
ticum antaget hos Direktør
Dorph Petersen
paa
Folketeatret; men han gik af kort efter, og den
nye Direktion fandt ikke Komedien tilstrækkelig
»litterær«. Gud fri mig, det var netop det den