154 / 170
151
Forfatteres Forlag i 1913. Den lille Bog gav An
ledning til en lang Korrespondance mellem de
to Herrer, idet Peter Nansen tilsyneladende ikke
kunde forstaa at det var ham der var den saa
voldsomt hudflettede fornemme Herre.
En Tid var jeg Medarbejder ved København,
der en Gang havde været
Ove Rodes
og
Johannes
Hansens
Organ men nu lededes af
Witzansky.
Jeg skrev en Række Artikler og avancerede til
nu og da at levere Spidsartikler. Men en Dag
bad Witzansky mig om en Samtale og forklarede
undskyldende at han blev nødt til at afskedige
mig. Sagen var at Professor
Frederik Poulsen
havde ladet ham vide at enten maatte
han
for
lade Redaktionen, eller ogsaa maatte
jeg
gøre
det. Professoren mente at han var altfor anset
til at være i Avis sammen med mig; og denne
fornemme Tankegang kostede mig min Stilling.
Jeg skænkede Witzansky baade hans Beklagelser
og hans Medarbejder og gik. Der er for mig
ingen Tvivl om at naar Journalisten Frederik
Poulsen er et glemt Navn, vil mit huskes.
I 1910 udsendte jeg
Slip Menneskene løs.
Den
lille Bog kom paa
Gjellerups
Forlag men var
først kasseret hos
Gyldendal
, hvis Konsulent
Doktor P.
Munch
manglede Betingelser for at
forstaa den ; dette tør vel nok siges om den Mand
der var med til at forsikre at her blev aldrig
Krig, for de socialdemokratiske Arbejdere vilde