166 / 170
163
Denne Udtalelse faldt altsaa i Berlin den 28.
September 1917. To Dage forinden skrev Social-
Demokraten i Kjøbenhavn forarget om de høje
Varepriser. Og paafølgende 4 Oktober 1917 kunde
man i Bladet læse en harmfuld Artikel imod
»Levnedsmiddel-Fordyrerne«. At Mænd der paa
den Vis har spekuleret i tyske Kul og danske
Arbejderes Enfoldighed har kunnet blive Statens
»Tillidsmænd«, vilde være ufatteligt om man ikke
vidste hvor pilraaddent hele vort parlamentariske
Liv og Leben er.
For Artiklerne i Kolding Avis blev
Erik Han
sen
ved Højesteret idømt en Bøde; nogle stærke
Ord kom til at veje mere end Realiteten.
Georg Brandes
har talt meget om den menne
skelige
Dumhed
; men er der ikke nogen der vil
tale om
Fejgheden?
At Demokratiet er dumt,
betragter man nu som fastslaaet; det trænger
snart til at høre noget andet, thi Folk er mulig
vis slet ikke saa taabelige som det ser ud til
efter den Samfundselendighed de lever i, de
mangler bare Mod til at bruge deres Forstand.
To Ting er Skyld i dette. Det ene er at vi efter-
haanden allesammen er kommen paa Staten og
har vænnet os til at lade den tænke for os. Hvad
har vi ellers en Regering til, siger Folk. Men
denne Tankegang fordummer. Det andet er at
alle Mennesker er kommet under Organisationer
der er smaa Kopier af Staten og følgelig virker
ii*