165
vi har faaet det meste andet udefra, især fra
Tyskland, vil det næste Kladderadask ogsaa naa
os ad den Vej.
Vi er nu i de sidste Dage af det Gamle; og
Modstanderne af det Nye, af Produktion efter
Behov i Stedet for efter Profit, er de ivrigste
til at raabe op om Evropas Undergang, for ikke
at sige Verdens Undergang, saa det maa vel snart
blive til noget. Socialdemokratiet fallerede i 1914;
den socialistiske Stat lavede kort efter Kæmpe
fallit i Rusland.
Lenin
og
Mussolini
har været
Statssystemets største Navne i Forfaldsperioden,
og Rom vil ende hvor Moskva endte, Diktatoren
kan ikke magte hvad Proletariatets Diktatur
maatte lade ligge. Men det sociale Spørgsmaal
er
løst:
Staten maa væk.
Dermed bortfalder Lønarbejdet, der er sank
tioneret af Staten, hvis Livsbetingelse det er.
Man taler om at de Besiddende ejer Fabriker,
Maskiner, Jord og Grund osv.; men disse Vær
dier er døde uden Arbejdet. I Virkeligheden er
det saadan at
de Besiddende ejer Arbejdet; Løn
arbejdet maa væk.
Utopist!
Det er det Svar jeg har faaet paa
min Indsats. Vil I afskaffe Pengene? raaber man
haanende. Ak nej, det maa vi lade de gode Bor
gere om. De er som Pæleorme der har boret sig
ind i en gammel Stolpe, hvor de sidder godt,
uden at ane at de selv er med til at æde den




