6
Saaledes b lev jeg opkaldt efter »Tordensønner
ne« i E v an g e lie t; og min F a r døbte m ig egenhændig
i Nørre B rob y K irk e . B yen er i Fo rvejen berømt
gennem Slægten med det latiniserede N a v n : Pon-
toppidan, a f pontem B ro og oppidam B y .
Min første Erindring stammer fra da jeg v a r 3 %
A ar gammel. Mor stod med mig paa en Badebro
i Odense A a, som flød forbi Præstegaardens H ave,
og min store Halvbroder Olaus sprang i V an d et;
da græd jeg stærkt i den Tro at der v a r sket noget
frygtelig t. En anden sikker Erindring fra omtrent
samme T id er at jeg b lev stukket i Munden a f en
B i. Disse Sm aating fortæller jeg for at fastslaa
at et B arn s Oplevelser næppe fæstner sig i Hu
kommelsen før efter det fyld te tredie A ar. Forud
sat altsaa at jeg har væ ret et Gennemsnitsbarn;
men jeg er jo født i Demokratiets, i Gennemsnits
menneskenes Aarhundrede, saa det passer nok.
P aa fædrene Side stammer jeg op fra en Skræd
dermester
Jeppe Andreasen
i Odense; jeg bruger
ikke den almindelige Vend ing: stammer ned fra,
for det gaar opad. Han v a r min Oldefader, og da
han b lev velhavende, forfinede hans Søn N avnet
Jeppesen til
Ipsen
og studerede til Præ st. Det
samme lille Træk a f fornemme Fornemmelser
findes i min Moders S tam tavle. Her kan jeg gaa
tilbage til min Tip-tip-tip-tip-tip-O ldefader,
Lau
rids Sørensen
, Præst til Soften (Seuften) og Foldby
i Aarhus S tift omkring A ar 15 7 0 ; hans Søn latini-