14 / 170
11
viste den første Sym askine for Fo lk . Je g husker
ogsaa den første Petro leum slam pe; da gik Hellig
trekonger L y se t i G raven . Po litik dyrkedes ik k e;
der v a r kun faa der havde V algret, og Dagen før
V alget i Otterup spurgte de gerne: Hvordan
stemmer
Per Skomager?
Derimod har jeg aldrig
hørt nogen spørge om hvordan Præsten stem te.
Der klang en Harmonika ovre fra Stalddøren ;
det v a r Gaardens Poesi. Men saa og hørte man
dybere til, v a r der alligevel mere. Je g kan ikke
erindre noget smukkere end naar
Chresten
fortalte
om hvordan han ikke nænnede at skyde paa T y
skerne i Treaarskrigen eller om sin Anger over en
Gang at have trukket et P ar nye varm e S tøvler
a f en lige dræbt Preusser.
Anders
, Kusken , havde
i næste K rig ligget som Trænkonstabel i K jøben -
havn og berettede sagkynd igt om L iv e t derinde.
Men
Jens
brød ham a f og fortalte at de havde
været tre Mand og tre P a r Heste som v a r kørt i
Æ g t syd paa fra vores Gaard og det kunde jeg
selv huske, baade da de rejste ud som stolte K arle
og kom hjem fra Krigen endnu stoltere, uden at
have sat hverken Vogn eller Heste til. Det A ar
v a r jeg med paa et Besøg hos Mølleren ved Arre-
skov i S yd fyn , og derfra hørte v i Kanontordenen
den Nat Tyskerne gik over til A ls. Forinden havde
jeg oplevet V irkningen a f Frederik den Syvendes
Død ; da det Bud skab kom, saa jeg min gamle
Faster græde, og hun v a r ikke den eneste, Der