113 / 470
PER SONLIGE FORHO LD
at de Mestere, som ere indsatte af Øvrigheden, ikke have et Ord at sige hos
Murmestersvendene!
Nej, Enevoldsmagten havde paa langt nær ikke kuet Lavenes Kraft ellei
Svendenes frie Sind. Enevoldsmagten gjennem førte ikke den Magt, den sad
inde med, hvad der ejendommeligt nok kan illusti e ie s af en Optegnelse,
som Lavets ubekjendte Skriver tilfældigt har gjort bag i den ovenfor om
talte Registerbog. Her staar: »A° 1670 d. 9 Febr. er vor allernaadigste Herre
och Konning, Konning Fredrich den 3die om efftermiddag[en] sal. i Herren
hensoffuet och det ved en faur dog noget hastig bortryckejn], huis Siel Gud
naade, som var Klochen imellem 12 och 1 slet; och dito om Afftenen, Klo-
chen var slagen 4, er Tomas Tomaszen och Jensz Søffrensen, Renteschriff-
uere, løsgiffuen aff deris Fengsell, det blaa Taarn«. Det Sidste maa væ ie en
Regivenhed, der har vakt Opsigt, siden Skriveren har optegnet det sammen
med Meddelelsen om Kongens Død. Og sporges der nu, hvorfor de to
Renteskrivere sad i Fængsel, da var det, fordi de ved Kammerrettens Dom
af 12 December 1669 for Uredelighed ved Reregning af Renter og ved Skjød-
ning af Jordegods vare bievne domte til at have forbrudt deres Restilling,
Ære og Formue. De havde grovelig forsyndet sig mod den enevæ ldige Konge,
som nu ikke alene benaadede dem, men paany indsatte dem i deres gamle
Em beder!1