119 / 470
106
PO L IT I OG TILSYN
Billedhuggere og Stukatører, men ogsaa ganske jævne Bygningshaandværkere
som Murmesterne Bartolomeo Caligari og Luca Necene m. il.1 Hvad nu sær
lig Pelli angaar, da er han allerede i Slutningen af det syttende Aarhundrede
heskjæftiget med Byggearbejder i Bendsborg, men derefter kommer han til
Kjøbenhavn, hvor han sammen med Murmester Hans W iedewelt opfører
Garnisons Kirken, ved hvilken Lejlighed han kommer i Konflikt med Kjø
benhavns Tømmerlav. Han vilde selv forestaa Tømmerarbejdet til Kirken
og forskrev i den Anledning Tømmersvende fra fremmede Steder. Men her
holdt Regeringen ikke med ham, han fik den 2 Avgust 1704 T ilhold om
strax at »afskaffe« disse fremmede Svende »og lade dem, som ere i Tømmer
mands Lauget her i Staden, nyde Arbejdet«.2 Og paa en noget lignende Maade
gik det ham, da Murerne klagede over ham.
Det var i Februar 1707, at de fire kjøbenhavnske Murmestere Niels
Signedsen , Hans Thorsen, Elias Simmesen og Andreas Simon »paa samt
lige Lavsbrødres Vegne« klage over, at Dom inico Pelli »understaar sig at
entreprenere en og anden Bygning os fattige Undersaatter til Fortrykkelse
udi vores Næring og Levnets Ophold«, og Pelli maa indrømme, at han har
bygget et Hus i Store Kongensgade, væsentlig, som det synes, med italienske
Arbejdere; han beklager sig nemlig stærkt over, at de danske Murere »sich
nicht w iszen mit der Mauerarbeit auf die Manier, wie die meinige sie ma-
chen, zu behelfen«, og i sin Skrivelse, der er paa Tysk, søger han om Ret
til at maatte opføre Bygninger for Private med italienske og andre Arbej
dere. En saadan Ret fik han dog ikke; men Lavet fik heller ikke helt Med
hold. Under 20 Juni 1707 paalagde Kongen Magistraten at give Murerlavet
tilkjende, »at Vi Mesterne ved dets Privilegier allernaadigst ville maintenere
og handthæve, saafremt de forfærdige deres Murarbejde saa forsvarligen og
for saa billig Pris, som de fremmede Murmestere det ville gjore, og ikke
tage sig mere Arbejde for, end de vel kan overkomme«.3
Mesternes Privilegier anerkjendes, men de faa at vide, at der ved Siden
at dem er fremmede Mestere, som de kunne have godt af at tage til Ex-
empel. Her er sikkert ikke mindst tænkt paa den ovennævnte Ernst Brand-
htirger, som Frederik IV brugte saa meget paa Kjøbenhavns Slot, ved Rosen-
hoig, Amalienborg, Operahuset, Frederiksberg, Gyldenlund, Jægersborg, Fre-
deriksboig, Horsholm, Rendsborg o. a. St. Han blev ogsaa benyttet af Pri
vate, saaledes af Christen Skeel, hvis Gaard her i Kjøbenhavn han opførte.