117 / 470
1 0 4
PO L IT I OG TILSYN
der, Stadsbygmesteren, der bestemte, hvor langt det paagjældende Planke
værk maatte springe frem paa Gaden, ligesom det var ham, der havde at
ordinere for ethvert Hus, hvad der skulde iagttages med Hensyn til Gade,
Trapper, Kjældere, Render og Rendestene.1
Stadsbygmesteren var ogsaa en af Enevældens Trang til regulerende
Orden fremkaldt Embedsmand. Han nævnes formentlig første Gang 1668.
Da Frederik III den 22 Juni 1668 stadfæstede de kjøbenhavnske Mureres
Mesterprøve, var det oprindelig Meningen at give Brevet herom følgende
Slutning: »Og paa det med hvis Bygninger herudi Staden bygges, herefter
des skikkeligere kunde tilgaa, ville Vi naadigst, at enten vores egen Byg
mester eller og at en særdeles dygtig Bygmester dertil af Staden antages og
underholdes, som kan svare til hvis
fau ter
udi Bygninger begaas kunde«.
Disse Linier ere imidlertid overstregne i Koncepten, og i Marginen er sk revet:
»NB herom skal en sær Befaling til Bygmesteren«. Det synes altsaa at være
den, der i Øjeblikket var Kongens Bygmester, der herved menes, men sik
kert er det desuagtet, at der kort Tid efter findes en Stadsbygmester. I en
Forordning af 4 Juli 1672 angaaende de Huse, der maa opføres paa Kon
gens Nytorv og de tilstødende Gader i Byens nye Kvarter, hedder det, at
de saavidt skulle bygges »paa en Maner og efter en Bygningsmodel efter
vores Stadsbygmesters Anledning«; de skulle alle være »i det Mindste af to
Stokke i Hojden foruden Kjælder og til Gaden med en Brandmur opført«.
Stadsbygmesteren forekommer ogsaa i Forordningen af 27 Februar 1683,
der tager Sigte paa Kjøbenhavns Gaders »skikkelige Indrettelse og Husenes
Danlighed samt til en sirlig Proportion i Gaderne«. Den lokker for at faa
Bindingsværk afløst af Grundmur, og den vil afskaffe saadanne smaa Stræ
der, »hvor Vogne ikke kan komme igjennem , og som er farlige baade for
Ildebrand og smitsom Sygdom«. Med Hensyn til den sidste Opgave skal
Magistraten »tilligemed vores Mathematico og Stadsbygmesteren« fremkomme
med Forslag. Efter Brandforordningen af 23 Juli 1689 er det yderligere Stads-
bygmesteren, der skal have tilbørlig Indseende med, at Murmesterne opføre
Skorstenene i alle nye Bygninger lovligen og forsvarligen, ligesom med en
hver Bagerovns Indretning.2
Som Stadsbygmester i Kjøbenhavn nævnes 1684 Christopher Gros, og
han nævnes endnu 1690.3 Efter ham kommer Arkitekt Johan Conrad Ernst,
der virker som Stadsbygmester fra 1700 til 1716, da han udnævnes til General