118 / 470
P O L IT I OG TILSYN
1 0 5
bygmester.1 Hans Efterfølger er Johan Albrecht Hiller (1717-1728),2 der af
løses af Banner Mathiesen, som senere vil blive nævnt. Ved Siden af Stads-
bygmesteren forekommer imidlertid endnu en Stadskonduktør. At Oluf Sten-
w inkel fungerede som saadan 1651-52, have vi set ovenfor, men nogen umid
delbar Efterfølger synes han ikke at have faaet. Først 1690 udnævnes Elo-
vius Mangor med særligt Paalæg om at holde god Orden med Hensyn til
de kjøbenhavnske Grundes Opmaaling, Taxering og Deling.8 Da han dør i
1714, faar mærkeligt nok hans Enke Johanne Herfordt Tilladelse til at maatte
fortsætte hans Embede.* Først 1717 bliver den matematiske Professor Joachim
Friderich Ramus Stadskonduktør, hvad han dog kun er i faa Aar.5 Soien
Balle, der allerede vikarierer for ham i 1720, faar endelig Udnævnelse i 1721.'
Stadsbygmesteren, Stadskonduktøren og Politimesteren skulde holde Or
den i en Række Forhold, der paa forskjellig Maade stod i Forbindelse med
Murernes Gjerning. Og de gjorde i saa Henseende deres Pligt, men de fik
ikke derfor altid Medhold hos Enevoldskongen. Da Skipper Laurids lerkel-
sen 1703 vilde opføre en Bindingsværksbygning i Bredgade, blev han i Hen
hold til Forordningen af 4 Juli 1672 stanset af Stadsbygmester Ernst, men
da saa Skipperen allerunderdanigst ansøgte Kongen, resknberede denne
til Politimester Rasch, at Fordringen om Grundmur maatte frafaldes, saa-
ledes at Laurids Terkelsen »samme sin forehavende Bygning af Mur og Bin
dingsværk maa lade opføre«.1 Ogsaa her var Enevoldsmagten eftergivende^
Men hvad der var nok saa galt, var, at den ikke lonnede sme Embedsmæn
tilstrækkeligt. De maatte have andre Indtægter, og Stadsbygmester Ernst
finde vi da m ellem Tidens Entreprenører. Han opfører i 1/01 en ny Byg
ning for Bornehuset, og da Frederik IV i 1709 ønsker nogle Barakker (en
Kaserne?) opført for sin Livgarde til Hest, befaler han vedkommende Avtori-
tet at kalde for sig Stadsbygmester Ernst, Pelli, Ernst Brandbuiger sam
saa mange Murmestere, Tømmermænd og Andre, »som Lyst kunde have
Barakkerne for vor Livgarde til Hest til Opbygning at entreprenere . . . og
i fuldkommen Stand at bringe for mindste Summa«.
, ,r
Entreprenørvæsenet, som vi allerede have mødt un er vns lan
,
vi i fuldt Flor, og som Murerlavet 1652 optraadte mod Olu
enwin
,
saaledes optræder det ogsaa nu mod den italienske Bygmester Dommico
Pelli. Frederik IV’s Rejser til Italien havde henledt dette Lands Opmæ
somhed paa Danmark, den ene Italiener eftei den an en mm