125 / 470
112
STRENGE TIDER, PEST OG STORBRAND
17. Hans Toersön i Studiestræde.
24. Andreas Sihm i
Gieitiudstræde.
18. Jörgen Jensön i Nye Kongens Gade.
25. Rasmus Olesön i Lille Knabroestræde.
19. Ellias Simonsen paa Rosengaarden.
26. Ertmand Hermandsön i Stoi e Kongens-
20. Jörgen Jörgensön i
Clemmenstræde.
21. Niels Pederson i Michel Rrøgersgade.
27. Jens Pederson i Store Lars Biornstræde.
22. Lars Erichson i Adelgade.
28. Rasmus Nielson i Si£ Clemmenstræde.
23. Anders Hanson i Slippen.
Hertil kom endnu af nye Mestere i 1708: Hans N ielsen Sejllegger og
Boddel Pedersen, samt i 1710: Anders Jacobsen Schionning, saa at Lavet i
1711, da Pesten brød ud, kan have talt 31 Medlemmer. Af disse kunne 12
ikke forfølges i Protokollens systematisk opførte Drengeindskrivelser. De fore
komme ikke, deres Virksomhed har formentlig været saa ringe, at de ingen
Drenge kunde oplære. Og af de resterende 19 kunne andre 12 paavises i Tiden
efter Pesten. Syv Murmestere synes herefter formentlig at være faldne for den
hærgende Sot. Men vidste vi Noget oir* de førstnævnte 12, vilde Tallet af de
i Pestaaret døde Murmestere sikkert vise sig fuldt at have hold t Skridt med
det sam lede Tal paa de af Sygdommen Bortrevne. Som ovenfor nævnt reg
nes Pesten at have dræbt en Tredjedel af Byens Indvaanere eller c. 23,000.1
Det var en forfærdelig Tid, der slog dybe Saar, og Forordningen af 1
Avgust 1711, der søger at give Anvisning paa »alle nødige Anstalter og Præ-
cautioner«, begynder med at kræve »inderlig Andagts Iver og algemen Bon
og Paakaldelse, den almægtige Gud om Forsonelse at anraabe«2. I sine mange
Paragrafer kommer Forordningen ogsaa til Ting, der berore Lavene. Det
paalægges enhver Oldermand og Mester under vilkaarlig Straf strax og hør-
sommeligst at lyde den indsatte Sundhedskomm ission i, hvad den maatte
foreskrive, og Lavssamlinger skulle eviteres som i det Hele alle store For
samlinger. Murerlavet omtales naturligvis ikke specielt, men dog er der en
enkelt Ting at berette om det. Efterhaanden som Dødsfaldene tiltog, viste
det sig meget vanskeligt at faa de Døde bragt i Jorden. Ligbærerne slog ikke
til, der blev indført Vogne, paa hvilke Ligene til stor Forargelse for Mange
formeligt læssedes, og det er da sikkert med dette for Oje, at Kjøbenhavns
Murere og Blytækkere den 20 Avgust 1711, »i denne svage og skrøbelige
Tid«, forpligte sig til »alle med hverandre at være sammendrægtig og ens om
begge Amternes Liigs Bortbærelse til Jorden, hæderlig og skikkelig, saa intet
paa nogle af Siderne skal manqvere eller blive forsomt«.
Det var en tung Tid. Og saa var Landet samtidig indviklet i Krig, den