129 / 470
1 1 6
STRENGE TIDER, PEST OG STORBRAND
være gaaet fra Johan Eylitz imod hans Vilje og 2 Rd. for Lavets Tilsigelse,
hvorefter Oldermanden Anders Jacobsen Schiönning og de to Bisiddere
Boddel Petersen og Ole Larsen den 21 Februar 1724 underskrev en Erklæring,
der gik ud paa, at da Svenden Jens Sörensen havde ladet sig afstraffe, til
lodes det ham igjen at arhejde paa Lavet hos enhver ærlig Mester, der havde
hans Tjeneste behov.
Underligt er det imidlertid at se Boddel Petersens Navn under den
nævnte Erklæring, ti han var just paa samme Tid for sit eget Vedkommende
indvik let i en anden Frimestersag. Der var af to Mestere, Gottfried Schuster
og Ingvor Oisen Broegaard, rejst den svære Beskyldning imod ham , at han,
endog med sine Folk, havde arbejdet for Frimesterne Jörgen Olsen og Niels
Davidsen. Han skulde herved have forbrudt sin Lavsret, skulde hverken
kunne indskrive eller løsgive Drenge, og Noget maa der have været ved det,
ti han indgik paa at affinde sig med Lavet. Han erklærede sig villig til at
erlægge en Bøde paa 10 Rd. Men det fortrød han strax efter, og istedenfor
at betale indstævnede han de to Frimestere for Kjøbenhavns Byting, hvad
Lavet tog ham meget ilde op. Og han stillede sig i endnu stærkere Opposi
tion. "Da Lavet ud paa Sommeren krævede Bøden erlagt, erklærede han ikke
at ville betale, för de to Mestere, der havde meldt ham , havde gjort Ed paa
deres Angivelse, og opførte sig i det Hele saa balstyrigt i det paagjældende
Lavsmøde, at Oldermanden mente at maatte fratage ham den Nögle til Lavets
Lade, han som Bisidder sad inde med. I November kom det dog til Forlig
m ellem ham og Lavet. Han gik ind paa at betale 6 Rd. i Bøde; Lavet efter-
gav ham 4 Rd., og hermed endte den forholdsvis ringe Sag, der im idlertid
er væsentlig oplysende.
Kunde det endog blot faa Udseende af, at en Frimester havde Syssel
sættelse for en Lavsmester med alle hans Svende, maa Frimesterskabet have
spillet en ikke ringe Rolle. Lavet maa have været i höj Grad generet af
de militære Mestere, som det selvfølgelig paa bedste Maade søgte at holde
nede, og det Samme gjorde det overfor Murerne paa Holmen. Da Mursvend
Knud Halling i 1724 havde Udsigt til at blive Formand for Holmens Mur
folk og i den Anledning skulde have en Attest fra Lavet, maatte han for at
faa den udstæde en skriftlig Erklæring, hvori han under hö je Bøder for
pligtede sig til, hvis han blev Formand, da »ikke at lade mig fmde med
nogen af mine Underhavende ved Byens Arbejde«. Og da en Svend, Peter