132 / 470
EFTER BRANDEN.
D
e t
øjeblikkelige Indtryk, at Alt syntes tabt, tik selvfølgelig ikke Lov til
at være det raadende. Byen var delvis lagt øde, men den kunde rejses
igjen. Endnu ind i Maj 1729 vare mange Gader næsten ufremkommelige, fyldte
som de vare med Murgrus og Murstensbrokker, men dog arbejdedes der. Man
tænkte strax paa, at en Del af de fra Fortiden arvede usle Gyder og Stræder
burde forsvinde. Der udkom allerede i November 1728 en Forordning om
Gadernes Regulering, og under 21 December s. A. blev der tilstaaet Kjøben
havns Indvaanere adskillige Friheder og Benaadninger til deres Retablisse-
ment af Ildebranden. Bl. A. erhvervede den, der hyggede en grundmuret
Bygning i tre Etager, tyve Aars Frihed for Indkvartering og andre Paalæg
for denne Bygning; femten Aars Frihed for en Toetages-Bygning og ti Aars
for en Enetages Bygning. Samme Dag udkom en Forordning om Udskriv
ning af Brandstyr i haade Danmark og Norge for de tre Aar 1729, 1730 og
1731, det skulde væsentlig bruges til Opførelse af de brændte offentlige Byg
ninger, særlig Kirkerne, og den 19 Marts 1729 nedsattes endelig en stor Byg
n ingskomm ission med Kjøbenhavns Præsident Etatsraad Johan Schrader i
Spidsen. Forøvrigt bestod den af Generalbygmester J. C. Ernst, Overland-
bygmester Joh. Corn. Krieger, Stadsliauptmand Michael Fieldsted og Sekre
tær i Hofretten J. II. Paulli; den skulde gaas tilliaande af Stadsbygmestei en
Nikolaj Banner Matthiesen, der i November 1728 var kommen til efter J.
A. Hillers Død, og af Stadskonduktøren Soren Balle. Og den saaledes or
ganiserede Komite udstædte strax (under 23 Marts) torskjellige Etten etningci
for dem, der vilde hygge paa deres albrændte Pladser. Baade til (raden og