134 / 470
EFTER BRANDEN
121
usselt og saa desuden saa dyrt, at det afskrækker fra at bygge. Den ganske
Stad er exponeret til Ulykke »og det for nogle skarnsagtige Lavsmestere, som
ej forstaa deres Kunst, og som ej respektere Eders kongelige Majestæts aller-
naadigste Ordres og Mandater«. Som Straf foreslaar han at ophæve samtlige
Lav. Enhver skulde have Ret til at ernære sig, som han kunde, »derved
kunde vi bekomm e andre og dygtigere Haandværksfolk i Landet, og Om
kostningerne bleve
0111
ikke Hælften, dog den tredje Del mindre for de Byg
gende«. I alt Fald burde de paagjældende Haandværkere paa egen Bekost
ning inden fire Maaneder omgjöre alt det, de havde bygget ulovligt, og for-
maaede de det ikke, skulde de vedkommende Lav giöre det og desuden hvert
for sig betale 500 Rd. til Brandstyrskassen.1
Saa strengt som Præsten præker, gaar det jo imidlertid ikke i Verden.
Grev Reventlows Forslag bleve ikke fulgte, saa lidt som en Tanke, han i
Maj 1729 fremsatte i en Skrivelse til Byens Magistrat. Den gik ud paa i visse
Gader at sam le de Fattige, der kun kunde bygge af Bindingsværk.2 Grevens
Virksomhed som Oberdirektor blev ikke af Varighed, hans kongelige S \ogei
døde i Oktober 1730, og dermed var det til Ende med den under Frederik
IV stærkt madende Iver for Gjennemførelsen bl. A. af Grundmur ved k jø
benhavns Nyopførelse. Under 19 Januar 1731 udkom en Plakat, der tillod
Enhver at bygge Grundmur eller Bindingsværk, ganske som han vilde, baade
til Gaden og til Gaarden3. Kjøbenhavn blev gjenopbygget tarveligere end Fre
derik IV havde tænkt sig det.
Men hvorledes gik det Murerlavet i denne Tid. Efter Politiets Lister talte
det den 1 Januar 1729 14 Mestere, der sysselsatte 157 Svende og 45 Drenge,
men allerede i Juni s. A. bestod det efter Grev Reventlows ovenfor nævnte
Indberetning af 19 Mestere med 298 Svende. Kjøbenhavn trængte til Murere,
og den 30 April 1729 blev der da optaget sex nye Mestere i Lavet Christian
Rask, Abraham Stoy, Chr. Lindner, Jörgen Olsen, Jens Christensen og Joseph
Tuscanello. Den Sidste indkom i Lavet efter en særlig kongelig Ordre uden at
staa Mestersvendeaar og uden at gjöre Mesterstykke4, han va i, heddei det,
i sin Tid »forskreven fra Italien til vores Slotsarbejder«, og de andre Me
stere optoges ogsaa i Lavet paa forholdsvis billige 5 ilk a a i, hvo iom seneie,
ligesom endnu den 28 November 1729 Mester N iels Hansen. Lavet, toi hvilket
Ole Larsen var Oldermand (1725-32), søgte aabenbart at holde Skridt med
Ojeblikkets Fordringer, men det slog ikke til. Vi have ovenfor hørt Greve