140 / 470
EFTER BRANDEN
127
ved Murfolkene; kunde de ikke selv, maatte de skaffe andre Mestere, som
de maatte svare for. Arbejdet gik herefter sin Gang, men Pengene synes ikke
at have været overflødige for dem. 1736 maatte de søge om af Brandstyrs
kassen at faa udbetalt 2480 Rd., som de skulde have for at opbygge nogle
Professorresidenser. Ole Larsen tilbød som Sikkerhedsstillelse to af Grund
mur opførte Piuse, der Aaret tor havde kostet ham 4000 Rd., Pengene, som
de fdc, behøvede de for at kunne vedblive Arbejdet ved Fruekirke.1
Efterliaanden blev det da færdigt, og den 30 April 1738 indviedes Kirken.
Men Taarnet var paa denne Tid endnu uden Spir, det havde de to Mur-
mestere Intet at gjöre med; det fik imidlertid ogsaa sin egen Historie, hör
end Taarnet faldt, var der sluttet Akkord med en Tømrer Johan Jörgen
Kreysing, der ikke var i Lavet, altsaa en »Fusker«, hvorover Tømmerlavet
var meget opbragt. Katastrofen gjorde dog, at hans Arbejde blev indstillet.
Men anden Gang gik det, underligt nok, ikke bedre. Den 29 April 1740 be
falede en kongelig Ordre, at Fruekirkes Taarn skulde forsynes med et langt
höjere Spir, end før bestemt, og at Johan Martin Meyer, »der har været
Tømmerpolerer ved vor Slotsbygning«, skulde levere Tømmerarbejdet; hvis
han gjorde det forsvarligt, skulde det betragtes som hans Mesterstykke, saa-
ledes at han derefter skulde være »ubehindret Tømmermester i Tømmei-
mandslavet i Kjøbenliavn«. Atter var det altsaa en »Fusker«, der skulde rejse
Kirkens Spir, rigtignok under Hof-Bygmester, Oberstløjtnant Laurids Thu ia s
Tilsyn. Dette hjalp dog ikke. Der blev fundet adskillige Fejl og Manglei ved
Tømmerværkets indvendige Forbinding, som nødvendigvis maatte rediesseies,
men det krævede Tid, og Meyer havde aldrig Tid. Han havde langtfia til
børlig Opsigt med sine Folk; der kunde gaa fjorten Dage, i hvilke han ikke
viste sig paa Taarnet, hvor Byfogden dog en skjönne Dag i 1744 foimelig
gjorde Jagt paa ham for at fængsle ham for Gjæld. Først den 5 Decembei
1744 blev den sidste Dekoration anbragt paa Taarnets Stang, den store Flöj
med Kongens og Dronningens Navnecifre.2
Paa den Tid var den ovennævnte Greve Reventlow død. Men havde
han kunnet følge Gjenvordighederne ved Fruekirkes Gjenopføielse, ei dei
vist ingen Tvivl om , at han i höj Grad var bleven bestyiket i sin Mening
om de kjøbenhavnske Haandværkeres ringe Duelighed. Muligvis havde han
i saa Henseende ogsaa noteret, at Generalbygmester Hausser i 1740 blev be
ordret til at syne Murmester Philip de Langes Arbejde ved Nikolai Kirkes