141 / 470
Taarn, skjondt det var Murmesteren selv, der havde andraget om dette Syn;
han ankede over, at Magistraten »ham til lort« havde taget et tidligere Syn
over Arbejdet.1 Mærkes skal det dog, at Forholdene ikke altid vare lette for
de arbejdende Haandværkere. Der klagedes saaledes gjentagende over Stads-
bygmester Banner Matthiesen. I Februar 1742 vare tre kjøbenhavnske Bor
gere opbragte over, at de ikke havde kunnet faa Besked om , hvorledes de
maatte bygge; naar Paaske kom, uden at deres nye Boliger vare færdige,
stod de husvilde, da deres nuværende Lejligheder vare opsagte til den 4 id.
Og Aaret efter klager Murmester Philip de Lange og Tømmermester Johan
Meyer. De skulde ombygge en af Silkefabrikant Charles Maillot & fréres kjøbt
Ejendom i Store Kongensgade og havde indgivet en behørig regn ing til Stads-
bygmesteren, fra hvem de dog stadig ikke fik Svar. Saa begyndte de, da
Maillot trængte paa, at bygge uden Approbation, hvorfor der b lev lagt Sag-
an imod dem. Men ved en til Gunst for dem udvirket kongelig Resolution
slap de dog billigt fra denne Forseelse.2
Naar der klagedes over Banner Matthiessen, havde denne Embedsmand
dog ogsaa paa sin Side Grund til Klage. Han tiltraadte som Stadsbygmester
i November 1728, altsaa umiddelbart efter Kjøbenhavns store Brand, og be
gyndte allerede i 1732 at ansøge om at maatte faa en ny Instrux, da den
tidligere af 1694 ikke længere var tidssvarende. Men den nye Instrux kom
først under 29 Marts 1737. Og endnu underligere lyder det, at Stadsbygme
steren trods det store Arbejde, der efter Branden formeligt dængedes paa
ham, ingen fast Gage havde. Det fremgaar af en Ansøgning fra ham af Ja
nuar 1748, i hvilken han ogsaa oplyser, at han i de snart tyve Aar, Stadens
Byggeforhold havde været ham underlagte, havde maattet optage af sin For
mue for at kunne leve. Nu erholdt han Kongens Tilladelse til, at Magistraten
fremtidig maatte yde ham 200 Rd. aarlig.3
Her hører man, mærkeligt nok, om en Mand, der havde Formue; det
kundgjorde de, der havde det, ellers aldrig paa den Tid. Efter alt det Fore-
gaaende maa imidlertid ogsaa de to Murmestere Lars Erichsen og Ole Larsen
have haft i alt Fald nogen Formue, ellers kunde de umuligt have vedblevet
at virke, som de bevislig gjorde, efter Fruetaarns Sammenstyrtning i 1733.
Der kan selvfølgelig ingen Tvivl være om, at den store Byggevirksomhed
efter Branden i 1728 trods Alt i væsentlig Grad har gavnet det kjøbenhavnske
Murerlav og dets enkelte. Medlemmer. Det ser endda ud til, at Byens Mur-
1 2 8
EFTER BRANDEN
_______________________________