145 / 470
132
KRISTIANSBORG
befrygtede, at de skulde forinden tage Afsked fra hannem , formedelst han
gav andre Arbejde udi Vinter og dennem ikke«. Bygningsskriver-Lakajen
kunde, som den lange Tilskrift viser, ikke ret forsone sig med, at Lars
Erichsen havde narret ham nogle overflødige Arbejdere paa.
Som det af denne Tilskrift ses, var det Ingeniørofficeren, den senere Ge
neralbygmester E. D. Hausser, der ledede Nedbrydningen, og det var ogsaa
ham , der blev stillet i Spidsen for det nye Slots Opførelse, uden at han dog
havde givet Tegning til det. Tegningen, siges der, var hentet fra Italien ,1
fra hvilket Land der ogsaa kom en Række Sten- og Billedhuggere som Med
arbejdere ved Slottets Opbygning. Men inden vi gaa over til nærmere at be-
skjæftige os med dem, skal der gjores Rede for Murernes Deltagelse i det
store Foretagende.
Efterat det gamle Slot var revet ned, gik man i Gang med at nedramme
Pæle dér, hvor det nye skulde opføres. Der blev nedrammet 9225 Pæle.
Først derefter kunde Grundstenen lægges, og Kong Kristian VI lagde den
selv »med egen hoje Haand« den 21 April 1733. Kronprinsen lagde ogsaa
en Sten. Allerede forinden havde imidlertid Murmester Abraham Stoy, hvis
Navn bl. A. er knyttet til Gjenopførelsen af Helligaandskirken,2 bygget forskjel-
lige Skure i Materialgaarden bl. A. for de dér arbejdende Stenhuggere, og
det blev nu ham, der sammen med sin Kollega Rider Folm er kom til at
udføre Murarbejdet paa Slottet, ved hvilket der brugtes mange Folk. Frølund
noterer, at der ved Fundamenternes Opmuring i 1734 sysselsættes den 8 April
68 Murfolk, den 21 April 151, den 6 Maj 168, den 30 Juni 114 o. s. v. Abra
ham Stoy havde imidlertid ikke Arbejdet længe, han afgik ved Døden den
4 September 1734, og derefter udførtes Slotsarbejdet af Murmesterne Rider
Folmer, Martin Zumpe og Adam Sauher, der til sine Tider maatte slaa i
ikke ringe korskud med den nødvendige Lon til deres Arbejdere, hvorover
de »taglich lamentiren«, saaledes som Hausser indberetter i April 1737. Der
skyldtes dem paa den Tid 4141 Rd. for 1735 og 1244 Rd. for 1736. Hvad de
ved denne Lejlighed opnaaede at faa, var imidlertid blot 2000 Rd. for Aaret
1735 og 600 Rd. for Aaret 1736, eller i Alt kun 2600 Rd. af de i Alt skyldige
5385 Rd. Det var ikke lutter Solskin at arbejde for Hs. Majestæt. Som vi neden
for skulle se, var der heller ikke faa Spektakler at gjennemgaa med Folkene,
og saa kom hertil endnu, at der var Tider, paa hvilke Mesterne maatte lade
Arbejderne spadsere, fordi de fornødne Sandsten til Slotsbygningen mang