150 / 470
KRISTIANSBORG
1 3 7
somt nok med Gemakkernes Færdiggjorelse. De tyske Stenhnggersvende tri
umferede, og i November klagede Brabanterne over de Voldsomheder, de
andre Svende tillod sig imod dem. Brabanterne gjorde forøvrigt ganske ka
rakteristisk gjældende, at den virkelige Grund, hvorfor de skulde fortrænges,
var den, at de vare Marmorarbejdere og derfor stod over de andre; de vare
dem med andre Ord for dygtige.
Overfor Brabanterne holdt de andre Stenhuggere sammen, men ellers
synes der ikke at have hersket stor Enighed imellem dem, hverken mellem
Mesterne eller mellem Svendene. Mesterne søgte at kapre hinandens Svende,
le Clerc klager i saa Henseende atter og atter over baade Brenno og Gercken,
Brenno fører lignende Klager, og Andre gjor det Samme. Det er Arb^dét
og Fortjenesten, der strides om, og derfor er der da ogsaa stor Bevægelse,
da Hausser en Gang vil lade noget glat Gibsarbejde i Slottets Mezzanin
etage udføre af Murere. Derimod protestere mindst tre Stukkatører, Brenno,
Stafiieri og Tolla. Der er i det Hele slet ikke roligt i Mesternes Lejr. Brenno
ansøger i Februar 1739
0111
, at ingen af de Svende, han havde forskrevet
til Arbejdet paa Slottet, maatte faa Arbejde som Mestere ved det, og selv
følgelig har han her en bestemt Mand for Oje, Italieneren Giulio Gione, som
vilde etablere sig i Kompagni med en anden Italiener Bartolomeo lo lla ,
hvad der bevirkede, at Brenno knyttede denne til sig som Kompagnon, dog
kun for en kort Tid, ti snart efter kives han med l o l l a hl. A.
0111
nogle
Svende. Og det gjor han ogsaa med en anden Stukkatør Johan Poul Steltzer,
der dukker op i Januar 1739 og strax faar Arbejde ved Slottet.
Brenno har muligvis været en noget intrigant Mand. I Januar 1710 fik
Slotshygningskomm issionen en Skrivelse fra hans Svende, i hvilken de be
skyldte ham for at opvække alskens Strid og Splid for at kunne naa et ellei
andet privat Maal; i fire Uger havde de ikke kunnet arbejde, fordi han havde
undladt at skaffe de i den stærke Kulde fornødne Ovne paa deres Aibejds-
sted, nu vilde de have en Erstatning paa 200 Bd. tor igjen at begynde Aibej-
det. Det betragtede Kommissionen dog som et privat Mellemværende, den ikke
kunde blande sig i; men Arbejdet
skulde
optages. Det blev det da ogsaa, B ienno
betalte de 200 Bd., men afskedigede samtidig tre Svende, som han kaldte tor
»die Aufwiegeler«, og det synes Svendene mærkeligt nok at have fundet sig
i, skjondt de havde mere end eet Bevis tor, at Slotsbygningskommissionen,
blot for at faa Arbejdet til at gaa, kunde strække sig endog meget langt.