1 4 2
ZUNFT IGHED
stod Murerne Side om Side med Stenhuggerne. Da tre svenske Mursvende
i 1731 modte frem med en Raadstueattest fra Helsingborg, vedtog det kjøben-
havnske Lav at skrive til Stockholm for at erfare, om Lavet i Helsingborg
var »gyldigt«, samt
0111
Raadstueattesten turde tages for god. Og da det Aaret
efter var galt med en Mursvend Ira Tyskland,
0111
hvem det sagdes, at han
i Mecklenburg var b leven »skimpfet« af en Skomager, var det en Erklæring
38. Mursvendenes Lade.
fra Lavet i Berlin, der rensede ham, saa at han blev erkjendt for en ret
skaffen Mursvend, paa hvem der Intet var at sige.
Det er den tyske Zunft, der dominerer, skjondt her kom Svende anden
steds fra end fra Tyskland. Da le Clerc i 1739 ønskede sine Svende sikrede
mod Efterstræbelser fra Didrik Gerckens Side, sendte han Slotsbygnings
komm issionen en Liste paa 33 Navne, der gjor Indtryk af at være franske
og hollandske: Girardot, Maré, Callion, Foisset, Herigen, Halebret o. s. v .1
Om nogen fransk Ziinft forlyder der imidlertid Intet her, og ovenfor have
vi hørt, at Stenhuggersvendene fra Brabant maatte fortrække, fordi de kom