156 / 470
ZÜNFT IGHED
143
fra et Land, der ikke kjendte til zünftige Svende. Nej, den tyske Zünft var
eneraadende, og derfor var det en Begivenhed, da det i 1735 forlød, at man
nede i Tyskland ikke vilde erkjende Mursvendene fra Kjøbenhavn for gyl
dige. Da der paa Lavsmødet den 19 November 1735 skulde betales Tidepenge,
var der Uro mellem Svendene; der cirkulerede et Brev, som to Kammerater
havde skrevet fra Dantzig, og som fortalte, at de ikke udenlands kunde
passere, hvilket vil sige, at de først ved at staa i Forbundt hos en Mester
dér eller paa anden Maade, f. Ex. ved at betale en Bøde, maatte erhverve
den manglende zünftige Bet. Følgen blev, at en stor Del Svende nægtede
at betale de skyldige Tidepenge. Lavet havde indgivet en allerunderdanigst
Suplik, der havde det zünftige Spörgsmaal for Oje, men noget Svar var der
ikke kommet; et saadant vilde man have, inden man betalte sine Penge.
Supliken er ligesom en Protest mod Beglementet af 24 April 1734, der
foruden Stenhuggerne ogsaa omhandlede baade Murere, Tømrere og Sned
kere. Efter den Ordning, det havde indført, fattedes der endnu nogle Punkter,
hvorved Lavets Forbindelse med de Udenlandske kunde blive fuldkommen,
hedder det, og derfor androges der om, at Lavet maatte taa officiel 1 illadelse
til »at combinere sig« med disse Udenlandske, d. v. s. til i Alt at »skikke og
rette sig efter deres fra gammel lid indførte og derpaa fremdeles grundede
Brug, Vedtægter og Maximer«. Den oprindelige Suplik blev efterfulgt af en
ny lignende faa Dage efter det ovennævnte Lavsmøde, og Sagen, der havde
været behandlet baade i Kancelliet og Konseilet, kom da for igjen begge de
nævnte Steder. Besultatet af de sidste Overvejelser blev imidlertid ganske det
samme som af de første: den enevældige Konge kunde umuligt lade sin Auto
ritet blive begrænset af en fremmed Myndighed, Lavet havde udelukkende at
rette sig efter de af Kongen udstedte Forordninger og de at ham givne Artikler.1
Men denne Afgjörelse blev fuldstændig som et Slag i Luften. Uden Hensyn til
den indledede Mursvendelavet en gjennem liere Aar fortsat Korrespondance
med forskjellige Lav i Tyskland, saaledes som det kan ses at nogle Opteg
nelser i Svendelavets Protokol. Da Villum Pedersen i Avgust 1739 trædei
tilbage som Formand, maa den nyvalgte Formand Laurs Gudmandsen love
at være Lavsskriveren ansvarlig til den Akkord, som med ham ei gjoit,
nemlig 1 Mark af hver Svend for lians Umage med den udenlandske Kone-
spondance, saa snart de faa Svar paa det sidst udgangne Brev, og den 20 Juni
1740 opføres som Udgift for tre Breve fra og til Dresden og Dantzig samt