160 / 470
ZÜNFT IGHED
1 4 7
det samtlige Svendelavs Paahør gjöre en offentlig Afbigt, hvorefter han blev
befunden at skulle erlægge 8 Rd. i Straffebøder, som han lovede at betale
til førstkommende Pinse.
Den tyske Indflydelse gjorde sig gjældende. Ja, vi høre endogsaa, at
Hof-Murmester Zumpe, der uden at være i Lavet havde arbejdet med paa
Kristiansborg, havde for Skik kun at antage tyske Drenge, som han plejede
at lade indskrive i Murerlavet i Dresden. Dette blev der dog sat en Stopper
for i 1745.1 Det krænkede nemlig det herværende Lav, som ellers ikke stil
lede sig fjendtligt overfor det tyske Lavsvæsen. Det kan i saa Henseende
nævnes, at Svendenes ene Formand eller Oldgesel fra omtr. 1775 blev til to,
af hvilke den ene kaldtes dansk, den anden tysk. Og indrömmes maa det,
at den tyske Ziinft paa forskjellige Maader holdt Justits.
Mærkes kan det saaledes, at en begaaet Forseelse ikke maatte dysses
ned. Den, der havde syndet, skulde lide sin Straf. Det kommer frem bl. A.
i en Sag, som Murmester Abraham Stoy i 1733 havde med en Svend Hen-
drich Seydel, Svenden blev idömt en Bøde, men Mesteren blev ogsaa dömt,
fordi han i saa lang Tid havde fordulgt Svendens Forseelse og trods denne
havde givet ham Arbejde. Det kan ogsaa ses af en Sag i 1744. En Svend,
der af en anden Svend var hieven skjældt for »Hundsfot«, fik Udskjælderen
mulkteret, men Svendene dömte tillige Klageren til at have forbrudt en
Dags Lön eller 2 $ 8
p,
fordi han havde været villig til at forlige Sagen uden
for Lavet. Den zünftige Æresfølelse stilledes höjt, saaledes som det kan ses
af en tredje Sag fra 1746 mellem Mursvenden Isak Johansen og Forbund-
teren Jon Sörensen. Den Sidste, der jo ikke var Svend, blev idömt en Bøde
for sin Opførsel mod Svenden, men det Samme skete med denne, »formedelst
han som Svend ikke bedre har taget sin Respekt i Agt, saavelsom fordi han
har forligt denne Sag med en Forbundter uden Lavets Vidende, da ham dog
maatte være bekjendt, at saadan en Forbundter ikke kunde give ham Re
vanche uden Lavets Decision«.
Svenden var en fra Forbundtere og Drenge væsensforskjellig Person.
Men derfor vare hine dog paa ingen Maade retsløse. 1729 blev en Svend
idöm t en Bøde, endog paa 2 Rd., for at have skjældt en Dreng for Tyv
uden at kunne bevise det. Tyveri er nu ogsaa noget nær den værste Be
skyldning i en zünftig Kreds. »Ein Schelm kann man vor Geld ehrlich
machen, aber Diebe nimmermehr.« Derfor erklærede ogsaa Brennos Svende
1 0
*