162 / 470
Z UNFT IGHED
1 4 9
og gaa. Y illum Pedersen rejste strax Sag, og Dommen, der faldt, rensede
ham helt. Alt, hvad Gotthard havde sagt, skulde som dødt og magtesløst
kjendt ikke komm e Yillum Pedersen til ringeste Nachdel paa hans Ære,
gode Navn eller Rygte, og Gotthard N ielsen maatte yderligere betale 4 Rd.
i Røde samt 4 Rd. til nogenledes Reparation for Forsømmelse og Lavssam
ling. Og saadanne Tildragelser kunde ske ikke alene mellem Svendene, men
ogsaa m ellem Mesterne. 1733 »skimpfede« Murmester Abraham Stoy Older
manden Gottfried Schuster paa Værkstedet ved Slotsbygningen, idet han ud
talte, at han havde lært en Dreng som en Skjelm,
og at han ikke kunde kaldes for Oldermand eller
for en retskaffen Mester, for han havde fralagt
sig Beskyldningen. Men denne Sags nærmere
Udvikling kjendes ikke.
Hvem domte nu i disse Sager? Det kan ses
i to Sager, som begge angaa en Mursvend Niels
Jespersen. Ved de unge Svendes Velkomst den
6 Juli 1744 havde han yppet Klammeri og blev
i den Anledning stævnet til at møde paa Sven
denes Kro den 1 Avgust. Han komparerede imid
lertid ikke og blev saa af »de 24 Svende« idomt
en Mulkt, ligesom »hans Arbejde blev lagt«,
d. v. s. det blev forment de andre Svende at ar
bejde sammen med ham. Herover brugte han
43
. Mursvendenes Sygebøsse.
noget senere Skjældsord imod Oldermand, hor
manden og Svendelavet, og saa blev han stævnet tor Mesternes Lav, hvoi
»en Del Mestere« den 24 September 1744 idomte ham en Bøde paa 2 Rd.,
en Bøde paa 1 Rd. til Lavsbudet, der havde tilsagt fire Gange i denne Sag,
samt til at gjore Afbigt i Lavets Paahør. Tre Aar etter tiæffe vi ham igjen.
Han er da med tre andre Mursvende paa Arbejde ved et Skm i Kannike
stræde, og sammen med to af Svendene overfalder han da den Ijeide med
grove Ord, river ham ned af Skuret, trækker ham om i Haaret og behand
ler ham i det Hele ilde. I den Anledning indkaldes han for Mesterne, der
domme hver af Urostifterne til en Bøde paa 4 Rd., hvorover Niels Jespersen
»i Lavets Presence og for aaben Lade sig prostituerede« med »uanstændige
Ord og Talemaader, der for Mesterne vare ufordojelige at anhøre«, hvorfor