159 / 470
1 4 6
ZÜNFT IGHED
mere end en Dreng, for dem existerede der kun Mund-Murere. Og 1738 ud
spilledes der et helt Drama paa Grundlag af dette Forhold. En stakkels Svend
Gabriel Bartoletti var kommen til Murerkroen og havde der angivet sig som
»Mund-Maurer«. Han blev da strax
tagen til »Examination« af Sven
dene Christian Becher og Martin
Franch; som »Griiszer« skulde han
jo kunne Gruszen, Murernes syv
Ord m. m. (s. ovfr. S. 42). Men da
Exam inatorerne snart kom under
Vejr med, at lian »ej kunde svare
for sig«, fik han, hedder det, »den
Belönning af de tyske Svende, som
han meriterede«, d. v. s. zünftige
Næver gav sig til med kraftige Slag
at bearbejde hans Ansigt. Sagen
kom for Magistraten og fra den
til Forhør i Lavet. Bartoletti, der
kun var Brev-Murer, fik dog intet-
somhelst Udbytte heraf. Nogen Tid
efter mødte han paany for Lavet
— for at tage sine Klager til
bage, hvorefter Sagen erklæredes
for ophævet.
Det var ikke saadan at komme
paa Kant med Zünften. Den 17 Marts
1740 afgjorde Svendelavet en Sag
mellem Murmester Joh. Chr. Con-
radi og Svenden Chr. Zieböclier
»angaaende den Beskjæmmelse be-
4i. Mursvendenes skjænkekande.
meldte Mursvend havde paabyrdet
formeldte Mester og det ganske
sachsisk-gothaiske Mur- og Stenhuggerhaandværk«. Her spiller Zünften sikkert
ogsaa en Bolle,uden at vi dog videhvorledes, og Resultatet blev da ogsaa,
at Chr.Zieböcliermaattefremstaa
for aaben Lade og udi Oldermandens og