152 / 470
KRISTIANSBORG
1 3 9
Men skjondt Svendene saaledes til en vis Grad arbejdede selvstændigt,
synes de dog at have været delt i Flokke efter Navnet paa den Mester, de
stod nærmest. I Marts 1739 søgte saaledes fire af Gerckens Svende ind paa
et Spisekvarter i Borgergade i et Hus, »Skibet« kaldet, hvor en af Fortlings
Svende, som de vare vrede paa, havde sit Logis. De vare vrede paa ham,
fordi han og hans Kammerater ved at tilbyde en ringere Arbejdspris end
den gængse, havde opnaaet at faa en Del Arbejde. Selvfølgelig kom det til
Mundhuggeri, de kaldte ham Spitzbub og Brødtyv, og Mundhuggeriet blev
til Haandgribeligheder, der bredte sig til ganske betydelige Slagsmaal mellem
de to Mesteres Folk. Fortlings Svende gik endnu helt ud paa Sommeren
under Navnet »Lohnverderber«, og et saadant Skjældsord krævede Hævn.
Det var absolut ikke til at mærke, at der i 1734 var udstædt et Reglement,
der tilsigtede at bringe Ro tilveje særlig mellem Stenhuggerne. De skulde
bl. A. indordnes under Murerlavet, men blev det ikke i Virkeligheden, hvad
Stenhuggersvendene i Sommeren 1/39 benyttede til at taa deres Dagion toi-
hojet fra 20 til 24 Sk. lybsk, da der fordredes en daglig Arbejdstid af dem
paa ti Timer. Mursvendene vare efter deres Lavsartikler forpligtede til en
Titimers Arbejdsdag, men de Artikler gjaldt ikke for dem, gjorde de gjæl-
dende. Vi høre derfor ogsaa, at der i 1741 er Tanker fremme i Slotsbyg
n ingskomm issionen om et Reglement samt om Oprettelsen af et eget Sten-
huggerlav. Men ingen af Delene blev til Noget, og i det Hele blev det ikke
Slotsbygningskomm issionen, der paa dette Punkt kom til at udrette Noget,
skjondt den først blev hævet i 1745. Den svingede synligt for meget frem
og tilbage i sin Opfattelse af, hvad der var den bedste Ordning af Forholdet
mellem Mestere og Svende, eller rettere, dette Forhold existerede slet ikke
for den. Hvad det ene og alene kom den an paa, var, at Arbejdet paa Slottet
gik. Dette Hensyn prægede Forholdene. Efter et af Slagsmaalene mellem
Gerckens og Fortlings Svende i Avgust 1/39 lordrede de B lesseiede, det vai
nogle af Gerckens Svende, Halvdelen af deres Badskærpenge erstattet med ti
Rigsdaler af de Andre. Men det vilde Fortlings Svende ikke indlade sig paa,
og da det i den Anledning trak op til nye Uroligheder med Arbejdsnedlæg
gelser, blev det efter Slotsbygningskommissionens Indstilling resolveret, at Byg
ningskassen skulde betale Pengene. Der er Exempler nok. Da en Stenhuggel
svend Hinrich Witte i Oktober 1739 havde overfaldet en Lojtnant, endda en
Greve, der var i Kommando ved Slotsarbejdet, grebet ham i B i) stel og Li uel